Sikkerhedsakkreditering i Kapacitetscenter Maritim under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

fuldtid
Sikkerhedsakkreditering i Kapacitetscenter Maritim under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup
  • Lautruphøj 8, 2750 Ballerup
Vil du være med til at styrke Danmarks sikkerhed og sikre, at vores anvendte maritime systemer lever op til de højeste standarder for sikkerhed og compliance? Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger to konsulenter, der skal arbejde med sikkerhedsakkreditering i vores maritime afdeling med særlig fokus på våben og elektronik.



Om os
FMI anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT for hele Forsvaret – herunder Søværnet, Kystredningstjenesten og Marinehjemmeværnet. Vi arbejder med komplekse og samfundskritiske opgaver, hvor sikkerhedsakkreditering er afgørende for at beskytte kritisk militær infrastruktur og sikre, at systemer kan modstå både nuværende og fremtidige trusler.

Du bliver en del af Våben- og Elektronikafdelingen i KAMA - en sektion med høj faglighed, kollegial opbakning og en åben kultur. Som en helt naturlig del af opgaven arbejder vi på tværs af organisationen med rådgivning, installationspolitiker, udvikling af værktøjer og best practice.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på videndeling, sparring og løbende udvikling
  • Mulighed for at arbejde med samfundskritiske opgaver, der har direkte betydning for Danmarks sikkerhed
  • Fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og et arbejdsmiljø med balance mellem arbejde og fritid
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse
  • Arbejdssted: Ballerup eller efter aftale
Om stillingen
Som sikkerhedsakkrediteringskonsulent bliver du en central del af vores nye tværfaglige team, der arbejder med at sikre, at våben- og elektroniske systemer i det maritime domæne lever op til nationale og internationale sikkerhedskrav – herunder de omfattende NATO-krav til sikkerhedsakkreditering.

Du vil i stillingen skulle:

  • Planlægge, koordinere og gennemføre sikkerhedsakkrediteringsprocesser for våben- og elektroniske systemer i Søværnet
  • Vurdere systemers evne til at beskytte klassificerede data og sikre korrekt, konsistent og pålidelig drift over tid
  • Samarbejde tæt med it-sikkerhedsspecialister, compliance officers, risikomanagere, systemadministratorer, udviklere og projektledere
  • Bidrage til fortolkning og operationalisering af komplekse sikkerhedskrav, herunder 314 NATO-krav, og sikre dokumentation og opfølgning
  • Deltage i udvikling og opdatering af processer, værktøjer og vejledninger for sikkerhedsakkreditering
  • Rådgive og sparre med kolleger og ledelse om sikkerhedsrelaterede problemstillinger.
Om dig
Vi søger dig, der har:

  • En relevant akademisk uddannelse
  • Solid erfaring med sikkerhedsakkreditering, it-sikkerhed, risikostyring eller compliance – gerne fra forsvarssektoren, det maritime område eller større tekniske organisationer
  • Evne til at omsætte komplekse krav og regelsæt til praktiske løsninger
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt
  • Analytisk sans og struktur, men også pragmatisk tilgang til problemløsning
  • Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med våben- og elektroniske systemer i det maritime domæne, men det er ikke et krav
Ansættelsesvilkår
Bemærk at denne stilling både er slået op militært og civilt.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup, eller efter aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Jacob Brandt Olsen på telefon 2380 6258.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 23. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Hvis du efter 1. samtale inviteres til en 2. samtale, vil der til denne samtale være en praksisnær case.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Log ind