Christinelystskolen søger en engageret og stærk pædagogisk leder for indskolingen og SFO, der vil være med til at skabe rammerne om et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor alle børn trives, udvikler sig og oplever sig som en del af fællesskabet. Vi håber, at du kan tiltræde 1. januar 2026.
Om stillingen
Som pædagogisk leder i indskolingen og SFO bliver du en del af skolens lederteam sammen med skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk leder for mellemtrin og Huset. Du får en central rolle i den pædagogiske udvikling i indskolingen og i skolens SFO og skal være med til at sikre en rød tråd mellem skole og fritid.
Dine primære opgaver
Vi søger en leder, der:
Vi tilbyder:
En plads i et stærkt fællesskab med omkring 500 elever fra 0.-9- klasse. Vores elevgrundlag er bredt og mangfoldigt med mange nationaliteter. I indskolingen har vi rullende skolestart og aldersblandede hold. Langt de fleste af vores elever går efter endt skoledag i SFO.
Du vil blive mødt af 70 gode medarbejdere i en hverdag præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med høje ambitioner på elevernes vegne, med energi, udsyn, glæde og humor. Du bliver en del af et lederteam med højt til loftet, hvor vi arbejder tæt og tillidsfuldt sammen og hvor der er plads til at prøve idéer af, udvikle sig og både få og give faglig sparring. Du kan her være med til at sætte retning og dagsorden for morgendagens skole og SFO.
Skolen er inddelt i 4 afdelinger: indskoling, mellemtrin, overbygning og Huset, hvor vi huser de kommunale modtageklasser og et stort ressourceteam med mange specialkompetencer, der arbejder med udfordringer på både individ- og fællesskabs-niveau. Derudover har vi en velfungerende SFO tilbud for 100 børn.
Vi er en skole, der vægter de mangfoldige brede fællesskaber og skaber en hverdag, der giver lyst til at lære, mod til at bidrage og plads til at gro. Vi ser forskellighed som en styrke og har fokus på at lære af hinanden og mest af dem, der ikke ligner os selv.
Vi vægter et tæt samarbejde lærere og pædagoger højt. Det er et stærkt og veletableret samarbejde. Vi ønsker at være en skole og en SFO med stærk faglighed og høj trivsel for både elever og ansatte.
Kontakt:
For flere informationer kontakt skoleleder Mie Nordlyng tlf: 96631755/60185957. Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 17. november kl. 8.00. Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.