Serviceassistenter til Operationsafsnit Syd, Forsyning & Service, Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Serviceassistenter til Operationsafsnit Syd, Forsyning & Service, Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Vi søger lige nu en eller flere kollegaer til vores operationsafsnit i Service Syd – Er det mon dig?

 

Hvad er dine arbejdsopgaver som serviceassistent i Operationsafsnit Syd? 

Arbejdsopgaverne spænder vidt på operationsafsnittet. Her er der en bred vifte af arbejdsopgaver lige fra rengøring til lejringer, mobiliseringer samt transport af patienter. Derudover er vi en del af hjertestop-holdet og skopvasken. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj grad af service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets afdelinger og altid med patienten i centrum. 

Vi lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger. Derfor stiller vi også store krav til dig som kommende medarbejder.

 

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her, samt se en video af hvad vi serviceassistenter b.la. arbejder med på en operationsgang her

 

Hvem skal jeg arbejde sammen med?

Vi er et team på 35 fuldtidsmedarbejdere. Derudover er vi 15 afløsere tilknyttet vores afsnit, som afløser ved ferie og andet fravær. Aldersfordelingen i teamet er 20-65 år. Da størstedelen af teamet går i et fast rul med skiftende vagter, vil du løbende arbejde sammen med alle dine kollegaer. Vi er desuden 4 faste nattevagter, som har størstedelen af nattevagterne. Når de er fraværende, dækker du og dine kollegaer nattevagterne.

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du ønsker at være ansat ved os minimum 2 år. Dette af hensyn til kompleksiteten på operationsområdet.

Vi ser gerne, at du har erfaring med hospitalsrengøring, mobilisering og lejringer af patienter samt patienttransporter. Hvis du ikke har erfaring fra området, sørger vi for grundig oplæring i vores oplæringsprogram. 

Vi tilbyder desuden serviceassistentuddannelsen efter 2 års ansættelse, såfremt du ikke allerede er uddannet.

Det er et krav, at du som serviceassistent på operationsafsnittet i Service Syd er en del af hjertestopholdet. Det vil sige, at du sammen med et akuthold rykker ud til ABC-kald og hjertestop i hele Service Syd. Du får naturligvis oplæring samt relevante kurser. Du bliver først sendt selvstændigt afsted på opgaven, når du er klar til det – både for din og patientens skyld.

Du er mødestabil og fleksibel i opgaveløsningen. Vi forventer, at du er omstillingsparat og ser det som et tilvalg at arbejde i et rul med skiftende arbejdstider. Da vi er et døgndækket afsnit, vil der forekomme skiftende vagter 24/7 – 365 dage om året. 

Du taler og forstår dansk (svarende til minimum FVU dansk niveau 3)

Såfremt du søger en stilling hos os, forventer vi, at du i din ansøgning beskriver din motivation for, hvorfor du ønsker en stilling som serviceassistent på et operationsafsnit.

 

Hvad tilbyder vi til gengæld?

Vi tilbyder et spændende, udfordrende og afvekslende job. Vi sørger for grundig oplæring, således du er tryg og professionel i opgaveløsningen. 

Du bliver en del af en meget velfungerende medarbejdergruppe, som interesserer sig for hinanden. Vi afholder løbende sociale arrangementer i afsnittet.

 

Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag den 11. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 22. september 2025. Forventet start er den 1. november 2025, medmindre andet aftales.

 

Det med småt

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Der må påregnes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen.

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA.

Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark med mindre du skriftlig erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. 

For serviceassistenter, der har pensionsordning ved PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter, der har pensionsordning i PensionDanmark har 3F forhandlings- og aftaleretten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind