Sektionsleder til ambitiøs bygherreorganisation - DTU Campus Service
Vil du være med til at skabe og understøtte fremtidens bæredygtige uddannelses- og forskningsfaciliteter på DTU?
Har du erfaring med at lede højt kvalificerede projektledere, der er ansvarlige for gennemførelse af større bygge- og anlægsprojekter, og kunne du tænke dig at sidde på bygherresiden af bordet?
Vores sektionsleder går fra og derfor har du en unik mulighed for at blive en del af CAS Bygherre ledelsesteam. Du får mulighed for at være med til at udvikle DTUs campusser der fungerer som et inspirerende, trygt og velfungerende undervisnings- og forskningsmiljø.
Vi er en af Danmarks største bygherrer og fremtiden byder på en masse spændende projekter, hvor vi sammen skal understøtte DTU’s position som et globalt eliteuniversitet.
Sektionsleder med ledelseserfaring og erfaring som projektchef
Som sektionsleder vil du spille en central rolle i vores organisation gennem at lede, coache og koordinere et team af projektledere, der alle driver komplekse byggerier på DTU’s campusser. Du har som tidligere leder dokumenteret personaleledelseserfaring og erfaring som projektchef. Det gør du kan indgå i faglig sparring med projektlederne, følge op i forhold til projekternes fremdrift, samt sørge for overordnet håndtering af de mange interessenter, interne såvel som eksterne, der ofte indgår i de projekter som gennemføres.
Som sektionsleder refererer du direkte til bygherrechefen, og vil indgå i et lederteam bestående af bygherrechefen og to øvrige sektionsledere.
Du får som sektionsleder, sammen med dine ledelseskollegaer og projektledere, mulighed for at tænke langsigtet og kvalitetsorienteret, da DTU ejer deres bygningsmasse.
Primær rolle og ansvar
Som sektionsleder i CAS Bygherre skal du have lyst til at flytte grænserne i byggeriet, tænke nyt og innovativt og allervigtigst understøtte projektlederne i deres gennemførelse af projekterne.
Du vil blive sektionsleder for dit eget team bestående af 8-10 projektledere.
Det er dit ansvar at matche ressourcer og kompetencer i forhold til igangværende projekter og kommende, samt justere efter behov.
Du er som leder i stand til at motivere, inspirere og udfordre både medarbejdere og dine ledelseskollegaer. Gennem daglig ledelse og dialog har du ansvaret for fremdrift, kvalitet og gennemførelse af planlagte projekter.
Det er helt afgørende, at du deler vores opfattelse af, at de bedste resultater skabes via dialog og samarbejde. Derfor skal du have lyst til, sammen med ledelsesteamet, at udvikle og videreføre vores målsætning om en professionel samarbejdskultur med fokus på dialog, åbenhed og tillid. I en dagligdag hvor alle medarbejdere er passionerede, er din rolle at kunne bevare overblikket og guide efter behov, både i dagligt samarbejde og i eksterne samarbejder.
Balancegangen mellem nytænkning, fokus på resultat, kvalitet og fremdrift skal forekomme dig naturlig.
På tværs af dit arbejde skal du understøtte følgende fokusområder:
Din nye arbejdsplads bliver i B409 på Lyngby Campus, som også huser Campus Services Driftsherre- samt Portefølje & Spacemanagementfunktion, hvilket muliggør et godt og tæt samarbejde.
Din profil
Hos os handler det om, i fællesskab, at finde den bedste løsning. Du har overblikket til at overskue mange forskellige input sammen med din sektion – og kommunikationsevnerne til at sammensætte og fremlægge velbegrundede løsningsforslag.
Vi forestiller vi os, at du:
Vi tilbyder
I CAS Bygherre bliver du del af en af Danmarks største bygherreorganisationer, der arbejder med opgaver i spændet fra ejendomsudvikling, planlægning og projektudvikling til projektledelse af store nybyggerier og renoveringer.
Vi er en operationel Bygherre, og involverer os aktivt i projekterne. Vi tager ansvar for at levere nytænkende, engageret og troværdig rådgivning til vores direktion og bestyrelse – og vi når helt i mål.
Du bliver en del af et lederteam, der mødes ugentligt og har fokus på tæt samarbejde vedr. projekter og ledelsesudvikling. Der er plads til at deltage i netværk og løbende holde sig opdateret fagligt.
Vi møder hinanden i en dialog, som er baseret på antagelsen af, at alle kollegaer og samarbejdspartnere har gode hensigter og ønsker at levere værdiskabende bygge- og anlægsprojekter. Vi har modet til at beslutte og eksekvere, da vi trygt tør italesætte de uundgåelige fejl, som er en essentiel del af succes.
Vi har travlt, men aldrig så travlt, at vi glemmer vores grundfilosofi om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er en del af Campus Service.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomsten eller anden relevant overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inklusive frokost.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning snarest muligt og senest 31. august 2025
. Åbn linket "Ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bygherrechef Ben Kahn på mail benk@dtu.dk
eller telefon 29 33 71 88.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Om DTU Campus Service
Din nye arbejdsplads bliver DTU’s hovedcampus i Lyngby, og i det daglige vil du referere direkte til Bygherrechefen Ben Kahn. Bygherre, med ca. 30 medarbejdere, er er en del af DTU’s Campus Service, der har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU's bygningsmasse, arealer og faciliteter og med knap 200 ansatte er Campus Service blandt de største af DTU's teknisk administrative koncernstabe. Under overskriften ”kurs, koordinering og commitment” har vi formuleret afdelingens vision, ambition og teamadfærd, så vi ved, hvad vi stræber efter og hvad vi kan forvente af hinanden som kollegaer.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.