Har du ledelsesmod, solid erfaring med sekretariatsbetjening og et indgående kendskab til sundhedsvæsenet? Brænder du for at skabe udvikling, trivsel og struktur i en kompleks klinisk hverdag? Så er du måske vores nye sekretariatsleder!
Om afdelingen
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed varetager udredning, behandling, pleje og lindring af kræftpatienter. Afdelingen har desuden en klinik for senfølger efter kræft. Vi arbejder tværfagligt og patientcentreret med høj faglighed og stort engagement. Sekretariatet spiller en central rolle i at understøtte den kliniske drift samt afdelingens afdelingsledelse og samlede ledergruppe.
Afdelingen rummer også Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA), som udvikler og driver kurser og seminarer om kræft for sundhedsprofessionelle. SKA er et team på tre medarbejdere, som løser en mangfoldighed af koordinerings, - undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor kræftområdet.
Om stillingen
Som sekretariatsleder får du dels ansvar for den daglige ledelse af afdelingens sekretariat, herunder personaleledelse, opgavefordeling og udvikling af arbejdsgange. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet med afdelingens øvrige ledelse og faggrupper og skal sikre, at sekretariatets funktioner understøtter den kliniske praksis og afdelingens strategiske mål. I rollen indgår også faglig ledelse og koordinering af stabens opgaveområder.
Udover den daglige ledelse af afdelingens sekretariat indgår også ledelse af SKA, hvor du har fokus på at udvikle og realisere enhedens formål og mål.
Ledelsen skal understøtte både den personlige og faglige udvikling ved at identificere og aktivere medarbejdernes kompetencer, viden og potentialer.
Dine primære opgaver
Vi søger en profil med følgende kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse, og gerne en lederuddannelse eller mod på at tage en. Derudover har du:
Vi tilbyder
Jobbet er en fuldtidsstilling. Du får mulighed for selv at planlægge din arbejdstid under hensyntagen til opgaverne og teamet.
Vi ønsker at være en fleksibel arbejdsplads med mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor tilbyder vi fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Helle Gert mobil 21460729 eller skrive til mailadressen hgc@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: 25.11.2025
Der afholdes samtaler løbende.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her