Sekretær til Sundhedsdatastyrelsen

fuldtid
Sekretær til Sundhedsdatastyrelsen
  • Sundhedsdatastyrelsen
  • Ørestads Boulevard 5, 2300 København S.
Vi leder efter en imødekommende sekretær, der kan jonglere både store og små opgaver og er god til at følge alle typer opgaver til dørs. Vi tilbyder søde kolleger og muligheden for at bidrage til at løfte det danske sundhedsvæsen ind i fremtiden.

Om stillingen
Du ansættes som sektrær i afdelingen Forskning og Genomcenter. Afdelingen har bl.a. ansvar for at drive den nationale genomdatabase og udstille sundhedsdata til brug for forskning mv. Du refererer direkte til Afdelingschefen i afdelingen.

Du kommer til at varetage en bred vifte af opgaver på tværs af afdelingen og i samarbejde med andre sekretærer på vicedirektørområdet. I det daglige kommer du til at arbejde tæt sammen med både akademiske medarbejdere og HK’ere på tværs af organisationen om bedst muligt at understøtte den daglige drift i afdelingen. Det er vigtigt, at du er serviceminded, imødekommende og kan prioritere hvor din indsats skaber størst værdi. Du kommer til at sidde ”midt i orkanens øje”, så du skal kunne se dig selv i en dynamisk og levende arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne er mange og forskelligartede. Du skal være indstillet på alle typer opgaver - lige fra at tage referat til at levere superbrugerhjælp til kollegerne og brygge en kande kaffe eller tømme opvaskemaskinen.

Din hverdag hos os
Som afdelingssekretær får du en bred vifte af opgaver, det kunne bl.a. være:

  • Diverse administrative opgaver på tværs af afdelingen
  • Praktisk bistand til blandt andet mødeplanlægning, konferencer og workshops mm.
  • Superbrugerfunktion i administrative systemer, IT-udstyr, videomødefaciliteter mm.
  • Lettere journaliserings- og sekretariatsbetjeningsopgaver (i 360 og Outlook)
  • Vedligehold af diverse lister og oversigter
  • Tovholderfunktion i forhold til vores kontorejendom
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant kontoruddannelse og gerne har et par års erfaring som sekretær. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation eller sundhedsvæsnet, men det er ikke et krav. Derudover er du:

  • Erfaren bruger af MS Office programmerne (især Outlook og kalenderstyring), fortrolig med IT og kender til elektronisk sags – og dokumenthåndtering (360)
  • God til at formulere dig på skrift, både på dansk og engelsk
  • Trives i et mangfoldigt arbejdsmiljø med mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde
Vi lægger meget vægt på, at du får ting fra hånden, end at du har styr på detaljerne ned til sidste decimal. Hos os bliver du en del af en tempofyldt organisation, som er præget af pionerånd, hjælpsomme kolleger og et fælles mål om at skabe værdi for patienter og forskere i det danske sundhedsvæsen. Som en styrelse i udvikling tilbyder vi gode muligheder for, at du kan være med til at præge din egen rolle.

Vi tilbyder
Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen. Vi har rigelige gratis parkeringspladser.

Arbejdstiden er fleksibel.

Vi vægter fysisk tilstedeværelse med kolleger højt i denne stilling, både fordi det giver bedre betingelser for faglig sparring, vidensdeling og samarbejde, men også fordi du skal være med til at passe telefonen, hjælpe ved møder mm.

Kompetenceudvikling er et fokusområde, og du får mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer gennem interne og eksterne kurser.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Vi har røgfri arbejdstid.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef Lene Cividanes på telefon 2182 9219 eller specialkonsulent Emma L Engelbreth på telefon 24777544.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 6 og 7.

Log ind