Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, som har lyst til at være en del af Rigshospitalets Klinik for ICD og Pacemaker og sengeafsnit 3143, som er beliggende i opgang 3 14. sal.
Kort om klinik Klinik for ICD og Pacemaker varetager ambulante og akutte pacemaker- og ICD-kontroller, hjemmemonitorering (remote), akutte henvendelser fra patienter og andre samarbejdspartnere, teknisk assistance ved device implantationer samt teknisk assistance ved ablationer.
Om stillingen Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til 32 timer /uge pr. 1. marts 2026. Din primære funktion vil i Klinik for ICD og Pacemaker, hvor du har et tæt tværfagligt samarbejde med vores læger og sygeplejersker. Dine primære arbejdsopgaver vil være booking af ambulante tider og koordinering af diverse undersøgelser/patientforløb, arbejdslister/rapporter, varebestilling, LÆ-attester/forsikringssager, forløbshåndtering af ambulante patienter, vejledning af patienter samt modtagelse af ambulante patienter i vores ”ventet og velkommen” skranke. Din sekundære funktion vil være knyttet til vores sengeafsnit, som ligger i forlængelse af klinikken. Her vil du understøtte vores nuværende sekretær med praktiske ad hoc-opgaver en dag om ugen.
Du vil blive en del af den samlede sekretærgruppe i både Hjertecentret og Afdeling for Hjertesygdomme, hvor der holdes sekretærmøde med Afdelingsledelsen og de øvrige sekretærer én gang om måneden. Derudover er der også månedligt netværksmøde for alle sekretærerne. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 08.00 - 15.30.
Vi forventer af dig - Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har et godt kendskab til Sundhedsplatformen og er IT-kyndig
- Sætter en ære i korrekt registrering
- Kan arbejde selvstændigt, planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver
- Kan have mange bolde i luften og bevare overblikket
- Har et godt humør
- Energisk og engageret i dit arbejde
- Hjælpsom, imødekommende og fleksibel
Vi tilbyder - 32 timer ugentligt, mandag til fredag
- Grundig oplæring og mulighed for at sætte eget præg på opgaver
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen
- Medindflydelse og medansvar i en til tider travl hverdag
- Deltagelse i sociale og faglige arrangementer
- Tæt og godt tværfagligt samarbejde
Ansøgningsprocedure - Ansøgningsfristen er den 28. januar 2026.
- Der holdes samtaler løbende og d. 29. januar 2026
- Yderligere oplysninger eller for at aftale et uforpligtende besøg i klinik og sengeafsnit fås ved henvendelse til oversygeplejerske Kim Mechta Nielsen på tlf. 3545 8682.
- Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.