Administrativ medarbejder til politisk betjening

fuldtid
Administrativ medarbejder til politisk betjening
  • Region Hovedstaden
  • Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød
Har du lyst til at komme tæt på den regionale politiske ledelse og være en central samarbejdspartner i administrationen i regionens betjening af forretningsudvalget og regionsrådet?

Trives du med skarpe deadlines, og sætter du en ære i, at de politiske møder klapper, som de skal – i alt fra at forplejningen er bestilt til, at dagsordenen er udsendt til tiden?

Og kan du lide at løse dine opgaver tæt sammen med gode kollegaer, hvor nogle laver det samme som dig, mens andre for eksempel hjælper politikerne med sager og presse eller deres vederlag?

Så har vi et job til dig – vi søger nemlig en administrativ udvalgssekretær for forretningsudvalget og regionsrådet.

Om stillingen
Dine hovedopgaver vil være at hjælpe med alle de administrative og praktiske opgaver, der er, når man skal sende en dagsorden til forretningsudvalget og regi-onsrådet. Det kan være alt fra at kvalitetssikre sagerne på dagsordenen, så tabeller står pænt eller en sag er markeret som fortrolig, hvis den skal være det, til at sætte oplæg klar i regionsrådssalen op til mødet. Arbejdet foregår i tæt dialog med kon-sulenter og faglige sagsbehandlere, der skriver sager om regionens opgaver inden for sundhed og regional udvikling eller kvalitetssikrer sagerne og processer dem op mod koncerndirektionen og regionsrådsformanden.

Samtidig vil du komme til at arbejde med andre typer opgaver. Det kan være at understøtte budgetprocessen administrativt, forskellige politiske møder eller hjæl-pe med at sende orienteringer og svar på politikerhenvendelser til regionsrådet. Det sker i tæt samarbejde med vores konsulenter og andre udvalgssekretærer.

Endelig vil du skulle varetage almindelige sekretariatsopgaver som journalisering samt lettere økonomi- og webopgaver.

Vi arbejder for nuværende i dagsordenssystemerne Agenda Management og First Agenda samt journaliseringssystemerne Workzone og GO.

Vi kan tilbyde dig

• En travl og sjov hverdag tæt på den politiske og administrative ledelse i regionen
• Opgaver der løses i et tæt samarbejde med dygtige og rare kolleger
• En udadvendt stilling med kontakt til mange samarbejdspartnere
• En uformel omgangstone, hvor engagement og humor er en vigtig del af hverdagen
• Mulighed for op til to hjemmearbejdsdage og gensidig fleksibilitet

Om dig
Vi forventer, at du:

• er kontoruddannet gerne med erfaring inden for dagsordensproduktion i en politisk styret organisation
• har gode samarbejdsevner, og er god til at kommunikere - med autoritet og et glimt i øjet - både med interne og eksterne samarbejdspartnere
• er samvittighedsfuld, serviceorienteret og grundig - også under tidspres
• har overblik samtidigt med sans for detaljer
• er struktureret og har god ordenssans
• kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret og samtidig indgå i det dag-lige arbejde på tværs af faggrupper om en fælles opgave
• er hjemmevant i digitale dagsordens- og journaliseringssystemer og har mod på lettere webredaktøropgaver

Om os
Du vil få en central placering tæt på den politiske og administrative topledelse.

Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionerer og bliver til Region Østdan-mark i 2027. Derfor vil din arbejdsplads være både Regionsgården i Hillerød og Regionshuset i Sorø. Vi kører et miks af faste fremmødedage (fx de dage vi ud-sender en dagsorden til forretningsudvalget og regionsrådet) og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Dine nærmeste kollegaer vil betjene regionsrådet inden for politisk betjening, presse, jura og administration. Vi er fagligt ambitiøse, arbejdsomme, service-mindede, og vi har det sjovt og godt med hinanden.

Vores center rummer lige nu omkring 70 dygtige kolleger, der i øvrigt arbejder med betjening af regionsdirektøren, koncerndirektionen og hospitalsledelser, patientkommunikation, projektledelse, web, design og meget mere.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Karen Lisbeth Trabolt på 29 99 79 39. Send gerne en sms og aftal tidspunkt.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende HK-overenskomst.

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutte-ringssystem.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026.

Vi forventer at afholde samtaler 25. og 26. marts 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind