Sundhedsadministrativ medarbejder med SP erfaring og interesse for den digitale udvikling på Sjællands Universitetshospital

fuldtid
Sundhedsadministrativ medarbejder med SP erfaring og interesse for den digitale udvikling på Sjællands Universitetshospital
  • Region Sjælland
  • Lykkebækvej 2, 4600 Køge

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen? Har du en sundhedsadministrativ baggrund og en interesse i, hvordan teknologi, data og gode arbejdsgange kan understøtte kvalitet, effektivitet og patientsikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Plan & Digitalisering på Sjællands Universitetshospital.

Vi søger en medarbejder med sundhedsfaglig indsigt og digital forståelse, som kan bygge bro mellem den kliniske virkelighed og de strategiske digitaliseringsinitiativer på Sjællands Universitetshospital (SUH). Du bliver en del af et hospital i rivende udvikling – midt i flytningen til Nyt SUH i Køge, i etableringen af Region Østdanmark og i arbejdet med at skabe et mere datadrevet, sammenhængende og innovativt sundhedsvæsen.

Hos os får du mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem klinisk drift, digital transformation og strategisk udvikling. Du kommer til at samarbejde tæt med både sygehusledelsen, de kliniske afdelinger og Region Sjællands Koncern Digitalisering – altid med udgangspunkt i patientens og medarbejdernes hverdag.

Hvem er vi?
Du bliver en del af det faglige fællesskab ’Digitalisering & SP’, der er en del af den administrative stab på SUH, og har det overordnede ansvar for at understøtte SUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med Sundhedsplatformen og tilknyttede tredjepartssystemer. Teamet fungerer som bindeled mellem klinik, stab, projektorganisation og Koncern Digitalisering, og spiller en nøglerolle i implementering, optimering og forankring af digitale løsninger i klinisk praksis.

Derudover deltager teamet i strategisk digital udvikling i tæt samspil med SUH’s ledelse og Stabens øvrige enheder, hvor fokus er på datadrevet udvikling, kvalitet og procesforbedringer.

Teamet er organisatorisk forankret i Plan & Digitalisering, en enhed, der samler SUH’s digitale og planlægningsmæssige indsats for at sikre sammenhæng, retning og tværfaglig koordinering i udviklingen mod fremtidens universitetshospital.

Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med driftsnære kliniske digitaliseringsopgaver og strategiske udviklingsinitiativer. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • bidrage til implementering, koordinering og udvikling af digitale indsatser på SUH
  • deltage i eller lede projekter, der kobler klinisk praksis og digital teknologi – fx i forbindelse med Nyt SUH
  • sammen med resten af teamet arbejde med udvikling, træning og optimering af klinikernes anvendelse af Sundhedsplatformen
  • bidrage med analyse og faglig sparring i SUH’s strategiske digitaliseringsarbejde

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • har en sundhedsadministrativ baggrund og et indgående kendskab til Sundhedsplatformen, fx som superbruger
  • har interesse for og erfaring med Sundhedsplatformen og andre kliniske it-systemer
  • har forståelse for klinisk praksis, men trives også med at arbejde projektorienteret
  • har gode samarbejdsevner og trives i et miljø med mange fagligheder og interessenter
  • har stærke formidlingskompetencer – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at bruge din sundhedsfaglige erfaring i et nyt perspektiv og samtidig udvikle dine digitale og strategiske kompetencer.

Hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor nysgerrighed, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd. Vi tilbyder fleksible rammer, hvor arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen, og hvor du får både ansvar og indflydelse på din opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Der er mulighed for at have primært arbejdssted i Køge eller Nykøbing F. Du skal være indstillet på fremmøde på alle SUH’s matrikler. Teamet har en fast ugentlig arbejdsdag i hhv. Køge og Nykøbing F. med fysisk fremmøde. Forventet ansættelsesstart 1. juni 2026.

Vil du vide mere?
Kontakt chef for Plan og Digitalisering, Rasmus Øhrstrøm, hvis du vil høre mere om stillingen. Send en mail (rato@regionsjaelland.dk) eller besked (4019 9298), så vi kan aftale et tidspunkt for en snak.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket her på siden senest den 6. april 2026.

Vi forventer at holde 1. samtale den 9. april., og eventuel 2. samtale den 15. april.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind