Brænder du for Business Intelligence og for at løse spændende forretningsmæssige udfordringer? Vil du være en del af et team, hvor vi arbejder med både de nyeste og lidt ældre SAP BI og Analytics teknologier? Så er du måske Region Hovedstadens nye SAP BI og Analytics konsulent, der får mulighed for at udvikle, vedligeholde og supportere BI og budgetløsninger til Danmarks største sundhedsorganisation.
Om stillingen Som vores nye SAP BI og Analytics konsulent får du en vigtig rolle i arbejdet med at hjælpe en kompleks forretning med at forstå og transformere SAP data til løsninger, der understøtter de administrative og logistiske processer. Du vil få en bred kontaktflade i Region Hovedstaden, eftersom SAP-data anvendes i mange væsentlige forretningsområder, såsom finans, budget, logistik, lager og indkøb på tværs af både hospitaler og koncerncentre.
Vi arbejder for øjeblikket på at udvide vores værktøjskasse, hvilket konkret indebærer udrulning af SAP Analytics Cloud, der fremover skal fungere som front-end for al vores SAP-rapportering, samt implementering af ny budgetløsning i SAP Analytics Cloud Planning til afløsning af eksisterende BPC-løsning. Derudover er vi i færd med at planlægge fremtidens SAP datawarehouse i Region Hovedstaden.
Du vil indgå i SAP Kompetence- og Supportcentrets BI og Analytics team, hvor vi i dag er 2 ansatte. Vi har en varieret hverdag med opgaver der spænder bredt fra udvikling, test, vedligehold og support til projektdeltagelse.
Din rolle bliver at være med til at opbygge, vedligeholde og udbrede vores portefølje indenfor rapportering, analytics samt budgetløsninger.
Primære opgaver - Udvikling af rapporter og dashboards i tæt dialog med forretningen
- Specifikation af nye løsninger og ændringer til eksisterende løsninger
- Udrulning af SAP Analytics Cloud
- Videreudvikling og vedligehold af regionens nye budgetløsning i SAP Analytics Cloud Planning
- Daglig support til slutbrugere
- Undervisning af slutbrugere
Erfaring og faglige kompetencer - Du har bred erfaring med SAP Analytics/BI og rapportudvikling.
- Du har solid erfaring med SAP BW, herunder Bex Query Designer og Eclipse.
- Du har kendskab til SAP Analytics Cloud og SAP Analytics Cloud Planning.
Din baggrund kan være mangeartet og har du erfaring indenfor et eller flere af ovenstående områder vil det være et plus, men det vigtigste er at du brænder for Business Intelligence og Analytics.
Øvrige kompetencer - Du formår at omsætte forretningsønsker til løsninger, samt at drive en opgave fra start til slut.
- Du trives med at arbejde både selvstændigt og i teams.
- Du er klar og tydelig i kommunikation på både dansk og engelsk.
- Du opsøger og tilegner dig ny viden.
Om os Du vil blive en del af SAP Kompetence- og Supportcenter i Region Hovedstaden, hvor vi i dag er 19 medarbejdere med forskellige stillingsprofiler samt én enhedschef. Vores opgave er at sikre sammenhængen mellem it-løsningen og regionens drift. Vi har bl.a. ansvaret for:
- Drift, udvikling og udrulning af SAP-løsninger i tæt samarbejde med regionens kerneforretning og øvrige interessenter
- Kvalitetssikring af test og ændringer i SAP
- Løbende prioritering af fejl og udviklingsopgaver
- Udarbejdelse af vejledninger og uddannelse af vores mange brugere af SAP
Vi trives i et miljø præget af godt humør, stærkt kollegaskab og en ansvarsfølelse for vores opgaver. Videndeling og sparring mellem kolleger er en integreret del af hverdagen. Hos os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et inspirerende og støttende arbejdsmiljø, hvor din indsats virkelig gør en forskel. Derudover tilbyder vi fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemmefra to gange om ugen, så du kan opnå en god balance mellem arbejde og privatliv.
Du bliver en del af noget større SAP Kompetence- og Supportcenter er en del af Center for Økonomi, som er et tværgående koncerncenter med ca. 340 medarbejdere fordelt på 7 enheder: Sekretariat, Budgetenheden, Koncernindkøb, Økonomi, Styring og Analyse, Koncernregnskab, Dataenheden og SAP Kompetence- og Supportcenter.
Du kan læse mere om vores arbejde og organisering på Region Hovedstaden hjemmeside under Center for Økonomi Løn- og ansættelsesforhold - Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Arbejdssted: Naverland 31, 2. sal, 2600 Glostrup
- Tiltrædelse: 1. december 2025
- Løn og øvrige vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den
29. september 2025. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Send din ansøgning, CV samt relevante dokumenter til via linket.
Kontakt Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef René Ølgaard Johansen på telefon 51155730, mail
rene.oelgaard.johansen@regionh.dk eller SAP BW Konsulent Johnny Wehlast Hansen på telefon 23716284, mail
johnny.wehlast.hansen@regionh.dk.