Center for Borger, Arbejde & Kultur i Hørsholm kommune, søger en resultatorienteret og målrettet medarbejder på det økonomisk administrative område for kontanthjælp.
Stillingen er forankret i Ydelsesteamet, hvor sagsbehandlerne varetager administration af kommunale forsørgelses- og tillægsydelser til borgere, herunder opgaver som behandling af kontanthjælpsansøgninger, behandling af ansøgninger om enkeltydelser og boligindskudslån.
Du vil sammen med resten af teamet være ansvarlig for at navigere i - og sikre korrekt anvendelse af fagsystemet KY (kommunernes Ydelsessystem) samt andre fagsystemer.
Ydelsesområdet er et omskifteligt felt og vi løser rigtig mange vigtige opgaver både for borgerne, kolleger og for organisationen som helhed. Derfor søger vi dig, der har mod på opgaver som du ikke lige har set før, og dig, der elsker IT-systemer med alle deres finurligheder.
Så er du
: - Skarp til IT (systemet KY), administration og regnskab og har en sund nysgerrig undren
- Serviceminded og imødekommende overfor kolleger og borgere, og kan holde den gode tone i samarbejdet med alle parter
- Struktureret, ansvarlig og selvstændig, med et godt overblik
- For det meste i godt humør og har viljen til at arbejde sammen om, at centret fortsætter med at fastholde den høje faglighed i opgaveløsning
- Uddannet socialformidler, kommunom eller har anden relevant uddannelse.
Så kan vi være det helt rette match!
Vi tilbyder Et lille arbejdsfællesskab, hvor diversiteten i den administrative opgave med kontanthjælp er bred, og hvor vi hjælper hinanden med at løse de faglige udfordringer som der stødes på undervejs. Derfor vægter vi trivsel, god tone og et omsorgsfuldt samarbejde højt, og søger derfor dig, der kan indgå i de samme værdier og udvise tillidsbaseret adfærd.
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt
Ansættelsessted: Hørsholm kommunes Rådhuset, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Anja V. Johansen tlf. 2159 3032.
Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen spænder bredt og kræver både kommunale sagsbehandler færdigheder og økonomiforståelse.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og vi tager stillingsopslaget ned, hvis den rette kandidat viser sig inden ansøgningsfristens udløb.