Har du erfaring med kontrolarbejde og med at arbejde i CPR?
Har du gode formidlingsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med dygtige og erfarne kolleger i Danmarks største kulturforvaltning? Vi tilbyder en mulighed for at få erfaring med konkret sagsbehandling og indsigt i, hvordan en stor organisation fungerer, samtidig med at du gør en konkret forskel i hverdagen for både borgere og medarbejdere.
Om stillingen Som sagsbehandler i kontrolenheden bliver du en del af et fagligt stærkt og velfungerende team på ca. 17 personer, hvor samarbejde, faglig nysgerrighed og godt humør har høj prioritet.
Vi er fagligt ambitiøse og lægger stor vægt på, at afgørelser træffes på et veloplyst og objektivt grundlag, og at dette sker effektivt og ordentligt – altid med borgeren i centrum.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne sagsbehandlere i teamet, der har som kerneopgave at sikre korrekt bopælsregistrering for borgere i Københavns Kommune, og efter en grundig onboarding vil du få selvstændigt ansvar for egne sager.
Den, vi søger Vi forventer, at du har erfaring med kontrolarbejde og med at arbejde i CPR, samt at du er kontoruddannet med speciale i offentlig administration. Det er en fordel, hvis du har kendskab til et ESDH-system, fx eDoc.
Dertil lægger vi vægt på, at du
- har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- har gode samarbejdsevner
- kan udvise fleksibilitet i en til tider hektisk hverdag
- arbejder struktureret og har sans for detaljer
- har lyst til at samarbejde tæt med kolleger, men kan også arbejde selvstændigt
- tager ansvar, er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- vil bidrage til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt
- har lyst til at yde en god service i kontakten med borgerne
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med løn efter gældende overenskomst samt mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Dit arbejdssted vil være i Nyropsgade 3 i København. Forventet tiltrædelse den 1. december 2025. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen.
Lyder det som noget for dig? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Hyllested på 20 57 38 61 eller teamkoordinator Merethe Jensen på 24 78 97 95.
Søg via linket senest torsdag den 23. oktober 2025 Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.