Sagsbehandler til Bilteamet i Visitationen Støtte og Omsorg

fuldtid
Sagsbehandler til Bilteamet i Visitationen Støtte og Omsorg
  • www.aalborg.dk
  • 9400 Nørresundby

Har du lyst til at gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelse, og brænder du for at bruge din faglighed inden for området for handicapbiler efter Serviceloven §114? Så er du måske vores nye sagsbehandler i Bilteamet i Aalborg Kommune!

Om os 

I Senior og Omsorg er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi i samarbejde med borgerne og deres netværk. Vi tror på velfærdsinnovation, rehabilitering og samskabelse, og vi arbejder hele tiden på at udvikle nye og bedre måder at skabe velfærd på – sammen. Bilteamet er en lille, specialiseret enhed med fem sagsbehandlere, og her vægter vi både personlighed og faglighed højt.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver: Du vil stå for sagsbehandling af ansøgninger om bil efter Servicelovens §114.
  • Erfarne og engagerede kolleger: Du bliver en del af et team, der brænder for at gøre en forskel.  
  • Faglig udvikling: Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring med kompetente og erfarne kolleger.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af Visitationen Støtte og Omsorg, der hører under Myndighedsafdelingen i Senior og Omsorg. Her møder du et stærkt fagligt fællesskab med fokus på samarbejde, vidensdeling og en uformel omgangstone. Vi har travlt, men vi hjælper altid hinanden, når det brænder på – og vi har det sjovt sammen undervejs!

Vi håber, at du:

  •  Er personlig og faglig robust.
  •  Har mod på at udfordre de vante arbejdsgange og spørge om hjælp, når du har brug for det.
  •  Deler viden med dine kolleger og bidrager til et positivt fællesskab.
  •  Spreder godt humør og opbygger gode relationer – både i teamet og i afdelingerne omkring os.


Vi søger en ny kollega, der:

  • Er uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller socialrådgiver. 
  • Har kendskab til lovgivningen på bilområdet (§114) og gerne også Servicelovens øvrige bestemmelser. 
  • Gerne har erfaring fra det kommunale område. 
  • Trives med sagsbehandling, der kræver både struktur, grundighed og god skriftlig formulering. 
  • Møder borgerne i eget hjem med respekt, dialog og tillid.  
  • Har et positivt menneske- og livssyn. 
  • Har interesse for biler og lyst til at lære mere om handicapbiler. 
  • Har kørekort til personbil.
  • Kan arbejde selvtilrettelæggende, tage ansvar for egne opgaver og fornemme, hvornår der skal handles hurtigt. 
  • Vægter relationer højt i en hverdag, hvor samarbejde er afgørende.

Arbejdsstedets adresse
Myndighedshuset, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. Pr. 1. september 2025 bliver det Badehusvej, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og din forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning


Tiltrædelse snarest muligt. 

Ansøgningsfrist den 20. maj 2025

Der afholdes samtaler den 27. maj 2025.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

 

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte assisterende visitationschef Flemming Pedersen på tlf. 99 82 49 30 eller ergoterapeut Peter Madsen på tlf. 99 82 49 61.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind