Vil du gøre en forskel for borgerne i Høje-Taastrup og hjælpe dem med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet? Er du god til dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og partnere? Så er det dig, vi leder efter!
Høje-Taastrup Kommune har de seneste år skabt en markant positiv udvikling på sygedagpengeområdet. Nu søger vi en engageret sygedagpengesagsbehandler som vikar, der vil være med til at fastholde den gode udvikling og skabe endnu flere succeser. Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, som allerede har opnået flotte resultater på benchmark – og vi har ambitioner om at nå endnu længere.
Du kommer til at arbejde for at fastholde borgere i beskæftigelse sammen med resten af dine kollegaer. Vi har løbende kontakt til og koordinerer indsatser med arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere, hvor vi tror på, at vi med tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats kan bringe vores borgere tilbage i beskæftigelse.
Du ansættes som beskæftigelsesrådgiver og bliver en del af vores veludviklede tværkommunale samarbejde, som gør det let at handle og giver dig tætte samarbejdspartnere til gavn for din sagsbehandling.
Dine opgavefelter består bl.a. i:
Du bliver en del af ’Job og Ressourcer’, hvor du får en motiverende hverdag med forskellige opgaver, der udvikler sig og ændrer sig over tid. Borgersagerne kan indimellem være tunge og komplekse – derfor er det vigtigt, at du kan rumme at være i det og alligevel formå at give den enkelte borger optimal sagsbehandling. Vi videndeler på trods af en travl hverdag og indgår i samarbejde i teamet eller på tværs af teams for at finde de fælles bedste løsninger samt skabe sammenhæng hele vejen rundt.
Fokus på borgernes ressourcer og potentiale. I Høje-Taastrup Kommune giver vi vores borgere en tæt og håndholdt indsats, hvor der er fokus på den gode sagsbehandling - både for borgerne og for sagsbehandlerne. Vi har en bred borgergruppe, hvilket gør arbejdet spændende og alsidigt.
Du får professionelle, dedikerede og ambitiøse kolleger med styr på fagligheden. Du bliver tilknyttet vores fagkoordinator i området i en oplæringsperiode, indtil du føler dig sikker i dit arbejde og hverdagen. Teamet er meget socialt, og vi sætter stor pris på fællesskab og faglige drøftelser. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og prioriterer sociale aktiviteter – også udenfor arbejdstiden, hvilket giver os et godt sammenhold og kendskab til hinanden.
Vi tager godt imod dig og sikrer dig en god og tryg opstart. Vi sørger for, at du kommer godt ombord ift. opgaverne og hurtigt bliver en del af teamet.
Du skal søge jobbet, hvis du...
Vi ser helst, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til Serviceloven og handicapkompenserende ordninger.
Du får et job med mulighed for hjemmearbejde og en fysisk arbejdsplads på det nye arkitekttegnede rådhus med udsigt over byen - og i gåafstand fra Høje-Taastrup Station, som du når på 10 min. med tog fra København H. og Roskilde.
Praktiske oplysninger
Vikariatet er på 37 timer ugentligt og varer et år. Ansættelse pr. 1. februar 2026 - eller gerne tidligere, hvis det er muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025
Vi holder samtaler onsdag den 10. december 2025.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig på jobbet? Så spørg endelig…
Du kan kontakte afdelingsleder Fatma Gezen på 29614324 eller fagkoordinator Michelle Winther Meldgaard på 53359829.