Sæsonansat gartner/ gartnermedhjælper søges til Helsingør Kirkegård

fuldtid
Sæsonansat gartner/ gartnermedhjælper søges til Helsingør Kirkegård
  • HELSINGØR KIRKEGÅRD
  • Møllebakken 5, 3000 Helsingør

Da en af vores medarbejdere er gået på pension, søger vi en ny kollega.

Vi kan tilbyde

·        En fuldtidsstilling på 37 t./uge, der ophører d. 31. december 2026. Helårsansættelse kan blive en mulighed.

·        God løn, flex-tid, gode arbejdsforhold og dygtige kolleger

·        En spændende kirkegård i fortsat udvikling

·        Et selvstændigt arbejde, i samarbejde med kollegerne på kirkegården

Vi forventer at du

·        Er uddannet gartner, eller har erfaring med arbejdet på en kirkegård.

·        Er serviceminded og imødekommende overfor kirkegårdens brugere

·        Har gyldigt kørekort til personbil eller traktor

·        Har et godt humør og gode samarbejdsevner

Ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet (OAO-S) og 3F.

Ansættelsen sker med en prøveperiode på 3 måneder.

Tiltrædelse 16. marts 2026 eller efter aftale.

Om kirkegården

Helsingør Kirkegård er fælles kirkegård for de 4 bykirker i Helsingør. Arealet er på ca. 7 hektar, hvoraf ca. halvdelen er i brug. I øjeblikket arbejdes på en ny udviklingsplan for kirkegården. Der foretages ca. 280 urnenedsættelser og 15 - 20 kistebegravelser pr. år.

På kirkegården er der kapel med kapelsal, hvorfra der afvikles ca. 260 begravelseshandlinger pr. år.

Helsingør Kirkegård har en driftsaftale med Hornbæk sogn, om varetagelsen af kirkegårdsdriften i Hornbæk.

Derudover udføres arbejde på andre kirkearealer i Helsingør Domprovsti.

Der er ansat en kirkegårdsleder, 2 kontormedarbejdere, 1 rengøringsassistent og 12 gartnere/gartneriarbejdere, hvoraf de 2 er fast tilknyttet kirkegårdene i Hornbæk.

Du kan læse mere om Helsingør Kirkegård på www.helsingorkirkegaard.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Lene Halkjær Jensen, tlf. 26 24 72 28.

Skriftlig ansøgning sendes til lhj@helkgd.dk

Ansøgningsfrist er 8. februar 2026

 

Log ind