Ønsker til vores kommende kollega
Vi søger en varm og engageret tysk- og støttelærer med undervisningskompetence i tysk samt stor viden og erfaring indenfor det specialpædagogiske område. Stillingen er på ca. 17 timer om ugen med mulighed for mere. Du skal have lyst til et tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger, hvor god kommunikation og et stærkt sammenhold vægtes højt. Du skal have kendskab til, eller interesse i Rudolf Steiners pædagogik og kunne se dig selv arbejde ud fra denne pædagogik. Det er en fordel, hvis du er musikalsk, men det er ikke et krav. Du vil skulle undervise på mellemtrinnet.
Hvem er vi?
Vi er en bevægelig, eksamens- og karakterfri friskole med omtrent 550 elever fordelt mellem grundskolen, 10. klasse og ungdomsuddannelsen Steiner HF. Hos os er de boglige, kreative og håndværksmæssige fag ligestillet, og vi arbejder ud fra tanken om, at lysten til læring næres gennem processen og ikke resultatet. Vi er smukt beliggende på Strandvejen i Aarhus, med Aarhusbugten på den ene side og Marselisborgskovene på den anden. Vi er en Steinerskole med over 100 år gamle traditioner og værdier. Vi er samtidig en by- og friskole i konstant udvikling ift. nutidens strømninger. Vi er en engageret, mangfoldig og bevidst arbejdsplads, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere er omsorgsfulde, tålmodige, samarbejdsvillige og omstillingsparate. Du kan lære os bedre at kende på vores hjemmeside, Facebookside og Instagramprofil.
Praktiske informationer
Ansættelsen er i overensstemmelse med gældende overenskomst og er på 17 timer om ugen Vil du gerne søge stillingen, så send din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter til job@rssaarhus.dk med ”Tysk- og støttelærer” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Anne Bendixen tlf.: 53 85 40 92 eller specialcenterleder, Merete Honoré tlf.: 43 14 09 00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus på www.steinerskolen-aarhus.dk.
Ansøgningsfrist: Indtil den rette kandidat er fundet
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Samtaler: Afholdes løbende