Vil du gøre en forskel for en gruppe mennesker i en svær livssituation? Vi søger en kollega til Røde Kors på Udrejsecenter Sjælsmark, som kan se sig selv være en del af et lille stærkt team, som arbejder med den afviste asylsøger i centrum. Udrejsecenter Sjælsmark indkvarterer voksne afviste asylansøgere i udrejseposition. Det er Kriminalforsorgen der driver Centret, mens Røde Kors leverer en række ydelser for centrets beboere.
I vores faglige tilgang til arbejdet med afviste asylansøgere er vi optaget af spørgsmålet om, hvordan vi i vores daglige opgaveløsning bedst muligt kan støtte beboerne i at opretholde deres kompetencer og motivation for deres videre færden.
Afviste asylansøgere forholder sig til deres sag, situation og fremtid på meget forskellig vis – og der ligger et stort dilemma i, at mange har svært ved at acceptere eller orientere sig mod udrejse.
Om opgaven Målgruppen på Udrejsecenter Sjælsmark består af enlige og par over 18 år. En del af disse beboere er ventetidsbelastede og kan have fysiske, psykiske funktionsnedsættelser, sociale udfordringer, og de har brug for socialfaglig støtte.
Derfor søger vi en netværksmedarbejder med socialfaglig baggrund til at indgå i det socialfaglige team og bidrage til indsatsen med særlige sårbare beboere og beboere med særlige behov.
Som en del af det socialfaglige team skal du kunne bidrage til, at centrets beboere får kvalificeret vejledning, hjælp og støtte, som fremmer følelsen af handlekraft og fællesskab hos den enkelte.
Konkret skal du være med til at løse følgende opgaver: - Understøtte centerets socialkoordinator i indsatsen for beboere med særlige behov
- Medvirke til skabelsen og opretholdelsen af stabile, forudsigelige og trygge rammer på centret
- Formidle observationer, der er væsentlige for den sociale og pædagogiske indsats ift. den enkelte beboer
- Indgå i tværfagligt samarbejde med Kriminalforsorgens personale og centerets øvrige faggrupper, frivillige og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til løsningen af krise- og konfliktsituationer via et internt beredskab
- Understøtte beboernes muligheder for at have en aktiv, indholdsrig og meningsfuld tilværelse, med aktiviteter som matcher den enkelte beboers fysiske og psykiske funktionsniveau
- Afholde selektive samtaler med beboere
- Hjælpe beboerne til at vedligeholde almene færdigheder og kompetencer for at kunne mestre tilværelsen
- Ad hoc administrative opgaver
Faglige og personlige kvalifikationer: - Relevant socialfaglig uddannelse f.eks. som socialpædagog
- Erfaring fra arbejde med mennesker i en svær livssituation
- Erfaring med konfliktløsning og krisearbejde
- Erfaring med beboerinddragelse
- Trives med arbejde i et miljø præget af uforudsigelighed
- Venlig, imødekommende, fleksibel og rummelig
- I stand til at arbejde struktureret og målrettet
- Kan både indgå i teamarbejde og arbejde selvstændigt
- Gode kommunikative evner
- Gode danske kundskaber i skrift og tale grundet dokumentationsarbejde
- Taler engelsk på samtaleniveau. Kendskab til andre sprog vil være en fordel i funktionen.
- Gode digitale kompetencer
Hos os får du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag. Du vil have rig mulighed for personlig og faglig udvikling, tværfagligt samarbejde, og du vil blive en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.
Læs mere om Røde Kors' opgaver på Udrejsecenter Sjælsmark
her Generelle ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten)
Arbejdstid: 32 timer om ugen
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Efter aftale, dog senest 1. august 2025
Arbejdssted: Sjælsmarksvej 10, 2970 Hørsholm
Referencer: Ved tilbud om ansættelse skal du fremvise en privat straffeattest. Ansættelsen vil derudover vil være betinget af Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse.
Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og senest 15. juni 2025
Du skal søge stillingen via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Funktionsleder Bent Jahns på mail beja@redcross.dk
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.