Vil du være med til at sikre en ansvarlig og effektiv offentlig forvaltning? Interesserer du dig for transportområdet eller for områderne inden for klima, energi og forsyning? Trives du i et arbejdsmiljø med faglig fordybelse, tæt samarbejde, analytisk tænkning og fokus på formidling? Så se mere her! Om jobbet Rigsrevisionens opgave er at føre kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Det gør vi ved at undersøge, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed
Vi søger en kollega til 6. kontor, som har lyst til nye udfordringer med analyse og revision i krydsfeltet mellem offentligt og privat. Vi har i kontoret ansvaret for at revidere Transportministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og flere af de største statsejede offentlige virksomheder uden for statsregnskabet. Vi reviderer flere af virksomhederne i samarbejde med private revisionsfirmaer, som udfører den finansielle revision af årsregnskaberne, mens vi udfører juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Ud over Energinet, DSB, Naviair, Metroselskabet og By & Havn reviderer vi Nordisk Ministerråd og folkekirkens fællesfond og stiftsmidler.
Du vil blive en del af et hus, hvor vi sætter pris på at have et tæt samarbejde på tværs. Vi er 15 medarbejdere i kontoret, der har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Det betyder, at vi udnytter, at vi har forskellige styrker og præferencer. Vi arbejder altid i teams, som bliver sammensat alt efter opgaven, fx om det er forvaltningsrevision eller finansiel revision.
Om dig Vi søger dig, som har en lang videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.scient.pol., cand.jur., cand.merc. i økonomistyring e.l. Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring. Det er en fordel, hvis du har arbejdet inden for centraladministrationen eller i en større offentlig virksomhed, fx i en tilsyns- eller controllerfunktion, og har kendskab til transportområdet eller klima-, energi- og forsyningsområdet.
Vi lægger vægt på, at du:
- har et højt fagligt niveau og gode analytiske evner
- har gode metodiske kompetencer
- formidler komplicerede problemstillinger i et klart sprog både mundtligt og skriftligt
- bidrager til et godt samarbejdsklima i relation til interne og eksterne samarbejdspartnere
- evner at prioritere og bevare overblikket
- er selvstændig, engageret og har et godt humør.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte kontorchef
Eva Dahl på tlf. 33 92 83 50 eller chefkonsulent
Mads Christian Grimmig Kobbernagel på tlf. 33 92 84 97.
Rigsrevisionen Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.
Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 3 år af din ansættelse. Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og den offentlige forvaltning. Også efter kompetenceudviklingsforløbet vil dine kompetencer løbende blive udbygget.
Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest.
Vi vil som regel bede dig om at oplyse en reference i forbindelse med ansættelse.
Du kan læse mere om Rigsrevisionen på
www.rigsrevisionen.dk.
Ansøgning Send din ansøgning, så vi har den
senest mandag den 22. september 2025. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.
Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.