Fra den 1. oktober 2025 er en nyoprettet stilling klar til dig i lægesekretærgruppen i Afdeling for Retspsykiatri; hvis du kan sige ja til at arbejde proaktivt, struktureret og gerne har erfaring med Psykiatrien.
Afdeling for Retspsykiatri søger en lægesekretær/SAK til sekretærteamet, der inklusiv dig består af syv lægesekretærer/SAK’er.
Du skal trives i sengeafsnit omgivet af mange fagligheder, der sammen får afsnittene til at fungere. Som lægesekretær/SAK i retspsykiatrien er du en vigtig medarbejder i afsnittets hverdag i forhold til den daglige drift og implementering af nye tiltag, forbedrings- og kvalitetstiltag, registrering og dokumentation og i kontakten til eksterne samarbejdspartnere.
Miljøet er omskifteligt og ofte travlt med korte deadlines. Din rolle er placeret midt i afsnittene, og det er derfor vigtigt med et stort overblik og helhedssyn for, hvor du skal byde ind for kontinuerligt at gøre en forskel. Du får et stort ansvar for egen opgaveløsning og prioritering dagligt og sammen med dine kolleger i egen faggruppe.
Der er fem sengeafsnit i RAR. Et af afsnittene er nyåbnet og et andet har været uden administrative ressourcer i en længere periode, hvorfor du skal være engageret i og give input til fornyet samarbejde og opgaveløsning, i et tæt samarbejde med oversygeplejersker og de ledende overlæger.
Det er vigtigt, at du er imødekommende og har fokus på gode relationer og samarbejde. Du arbejder struktureret og proaktivt i din opgaveløsning. Du trives med en blanding af rutineprægede opgaver, registreringer og opgaver, der kommer ind ad hoc med blandede deadlines. Det er en hverdag, hvor arbejdsdagene sjældent ligner hinanden. Punktlighed, stabilitet og ordentlighed er nøgleord til den gode opgaveløsning i denne funktion. Du forstår vigtigheden af systematik og en høj detalje-grad, når du løser opgaver.
Din kontorplads er midt i afsnittenes åbne fællesmiljø, hvor den daglige drift foregår om ørerne på dig, med samtaler, konferencer og telefonopkald. Det er derfor vigtigt, at du trives i en hverdag med afbrydelser og skiftende prioriteringer.
Nogle af dine opgaver vil være;
Udover de ordinære lægesekretæropgaver vil du skulle håndtere retslige dokumenter, samarbejde med eksterne myndigheder, herunder bl.a. Politiet, domstolene og Kriminalforsorgen.
I Afdeling for Retspsykiatri dækker lægesekretærerne den samlede afdeling, herunder de retspsykiatriske sengeafsnit (5 afsnit), Sikringsafdelingen (4 afsnit) og Ambulatoriet. Det er vigtigt, at du kan se dig selv som del af en helhed i et mindre team, der udover dig har seks lægesekretærer, herunder to koordinerende.
Som udgangspunkt er stillingen tilknyttet afsnit SL9 og SL12. Du skal derfor kunne veksle mellem de to forskellige kontorpladser og kunne samarbejde og afløse både i og på tværs af afsnit.
Vi søger en kollega med følgende faglige kvalifikationer:
Og følgende personlige kvalifikationer;
Du har lyst til og formår at arbejde sammen i et fagligt fællesskab på tværs af afsnit. Du er professionel i dit møde med kolleger, patienter og samarbejdspartnere.
Kan du nikke genkendende til dette, vil vi meget gerne høre fra dig.
I stedet for en traditionel ansøgning, vil vi gerne have et par korte linjer om dig og dine svar på følgende spørgsmål;
Send CV, kort ansøgning med besvarelse af spørgsmål samt dokumentation for relevant uddannelse, via linket.
Rammer for stillingen:
Ansættelse den 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er fuld tid (37 timer) i dagvagt. Ingen weekend- og helligdagsvagter. Flekstid indenfor givne rammer. Ansættelse efter gældende overenskomst (HK).
Introduktionsperiode: Du skal deltage i Psykiatriens obligatoriske introduktionsdag og basis uddannelsesdage, ligesom du får et on-boarding program med introduktion til opgaver, systemer, kolleger og ledelse.
Ansøgningsfrist: Den 17. august 2025. Samtaler afholdes i uge 34.
Vil du vide mere om stillingen?
Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lotte Andersen på mail lottan@regionsjaelland.dk eller telefon 93 56 68 58 eller en af de koordinerende lægesekretærer Mie Drejø på telefon 58 53 63 00 eller Birte Danielsen på telefon 58 53 62 80.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.