Vil du arbejde med klinisk forskning i et internationalt førende miljø og være involveret i afprøvning af ny behandling til patienter med neuromuskulære sygdomme? Så er dette måske din næste stilling.
Om stillingen Enhed for Forsøgsmedicin i Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme, i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet søger en engageret læge til en 1-årig uklassificeret stilling på 37 timer ugentligt.
Stillingen henvender sig til læger, der har gennemført en introduktionsstilling i neurologi eller tilsvarende relevant erfaring, og som brænder for at hjælpe patienter med neuromuskulære sygdomme.
Stillingen giver mulighed for at konsolidere neurologiske kompetencer gennem systematisk patientkontakt, samtidig med at du opnår klinisk erfaring indenfor et specialiseret neurologisk subspeciale. Du opnår solid forskningsmæssig erfaring inden for kliniske forsøg. Kompetencer som vil være relevante i en videre neurologisk karriere.
Vi søger en læge, der - har gennemført introduktionsstilling i neurologi
- har interesse for klinisk forskning og kliniske forsøg (lægemiddelforsøg)
- arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
- trives med både patientkontakt og administrative opgaver
- har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- har IT‑forståelse og kan arbejde i flere parallelle systemer
- kan lide at være en del af et specialiseret tværfagligt team
Om Enhed for Forsøgsmedicin Vi er en forskningsenhed med fokus på kliniske lægemiddelforsøg inden for neuromuskulære sygdomme. Enheden har aktuelt ca. 30 aktive forsøg på tværs af ca. 10 indikationer (bl.a. MG, CIDP, DM1, MMN, LGMD og FSHD). Vi arbejder med avancerede behandlingsformer, herunder genterapi (AAV9, siRNA), immunmodulerende behandling (komplementhæmmere og FcRn-inhibitorer m.m.) samt small-molecule-terapier.
Enheden er internationalt førende inden for afprøvning af ny medicin til neuromuskulære sygdomme. Du bliver en del af et højt specialiseret, tværfagligt og internationalt orienteret team med fokus på kvalitet, GCP-compliance, patientcentreret forskning og et godt arbejdsmiljø. Enheden har 3 læger tilknyttet, 12 projektsygeplejersker, 3 fysioterapeuter og 2 projektsekretærer.
Arbejdsopgaver Som læge i Enhed for Forsøgsmedicin vil du fungere som sub-investigator i kliniske forsøg med selvstændig patientkontakt og i tæt samarbejde med investigators, study coordinators, sygeplejersker og øvrigt forsknings- og klinisk personale.
Primære arbejdsopgaver er - klinisk vurdering og opfølgning af patienter inkluderet i kliniske forsøg
- indhentning af informeret samtykke
- vurdering og rapportering af bivirkninger og sikkerheds‑data
- tværfagligt samarbejde internt og eksternt (sponsor, CRO og monitorer)
- bidrag til sikring af høj ICH-GCP‑standard i studierne
- rekruttering af patienter til kliniske forsøg
- bidrage til enhedens undervisning og løbende faglige udvikling
Der forventes ikke erfaring med klinisk forskning, GCP eller neuromuskulære sydomme. Du vil blive grundigt introduceret og oplært.
Løn- og ansættelsesvilkår - 1-årig stilling
- tiltrædelse snarest muligt efter aftale
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt
- Stillingen er vagtfri
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
- Arbejdssted: Rigshospitalet, Blegdamsvej
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Nicolai Preisler
Leder af Enhed for Forsøgsmedicin
Tlf.: 35 45 94 73
Du kan også læse om afdelingen i vores
årsberetning og følge os på instagram: rh_hjerne_nervesygdomme
Ansøgning Ansøgning med CV med beskrivelse af de 7 lægeroller og relevante bilag sendes via link
Ansøgningsfrist d. 26. januar 2026 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 28 og 29 januar.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7