Relationsstærk pædagog til Stenderup skole og SFO

deltid
Relationsstærk pædagog til Stenderup skole og SFO
  • Hedensted Kommune
  • Hedenstedvej, 38, 8781 Stenderup

Brænder du for at skabe trygge og udviklende rammer for børn? Har du stærke relationskompetencer og lyst til at arbejde tæt med et team omkring skolens mellemform? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en dygtig og nærværende pædagog til en fast stilling mellem 30 og 37 timer/uge. Tiltrædelse 1. januar. Stillingen indeholder både timer i skole og i SFO.

En vigtig del af dine opgaver vil være at indgå i det pædagogiske arbejde omkring opstart af vores mellemform. Du vil i tæt samarbejde med skolens AKT-vejleder skulle designe den nye mellemform som både skal indeholde faste opgaver men også indsatser rundt på skolen. 

Hvem er vi? Stenderup Skole er en mindre folkeskole i Hedensted Kommune med et stærkt fællesskab, engagerede medarbejdere og en tæt kontakt til lokalområdet. Vi arbejder målrettet med børns trivsel, faglighed og sociale udvikling – og det gør vi i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opstart af skolens nye mellemform, hvor der vil være tre uddannede pædagoger, med hver deres specialviden og kompetencer.
  • Bidrage til skolens sociale og faglige trivsel.
  • At arbejde ud fra en anerkendende tilgang og skabe stærke relationer til børnene.
  • At bidrage til det pædagogiske arbejde i SFO med fokus på leg, fællesskab og udvikling.
  • At indgå aktivt i teamsamarbejde og tværfagligt samarbejde med alle medarbejdere.
  • At være en betydningsfuld og omsorgsfuld voksen, der kan skabe trygge og udviklende relationer.
Vores forventninger til dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har specialpædagogisk viden.
  • Har stærke relationskompetencer og kan møde børnene i øjenhøjde.
  • Har lyst til at arbejde med børn i både skole og SFO.
  • Er fagligt reflekteret og god til at samarbejde.
  • Har et positivt børnesyn og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Er stabil, initiativrig og engageret i arbejdet.
Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med gode kollegaer og et godt fællesskab.
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, respekt og humor.
  • Tæt samarbejde med både skolens lærere og øvrige pædagoger.
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 30 eller 37 timer om ugen.

Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Anders Harfot på tlf. 41 56 81 19 for yderligere oplysninger eller for at aftale et besøg.

Ansøgning

Send din ansøgning senest 21. november, kl. 12:00. 

Samtaler afholdes løbende, og når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om os

Du kan læse mere om Stenderup Skole på Skolens hjemmeside.

Log ind