Brænder du for fysisk aktivitet i arbejdet med børn og unge i alderen 10-13 år? Så læs her Vi mangler en relations- /trivselspædagog. Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt, og ansættelse er fra den 1. december 2025.
Sport og bevægelse er et pædagogisk redskab i dagligdagen. Som vores nye kollega vil du være tilknyttet Karlsvognen.
Om Fritidscenter Østerbro Nord Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende organisation, som indeholder klubberne Kildevæld, Karlsvognen og Kennedygården. Vi er normeret til 650 børn og unge i alderen 10-17 år.
Udover dagligdagen på matriklerne har vi et tæt samarbejde på tværs af centret. Vi er en personalegruppe med stærke faglige kompetencer og et godt socialt sammenhold, og vi udvikler vores pædagogiske praksis sammen.
Arbejdstiden vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne samt en aftenvagt om ugen til kl. 20.00. Der vil indimellem være arrangementer og aktiviteter udenfor ordinær arbejdstid – også i weekenderne.
FCN er en del af Fritidsklynge IBØ (Indre By/Østerbro)
Som vores nye kollega forventer vi, at du - kan være fysisk aktiv hver dag ude som inde
- kan formulere dig mundtligt såvel som skriftligt
- kan udvikle og være nysgerrig på det tværprofessionelle samarbejde internt som eksternt
- har flair for IT på brugerniveau
- har et særligt medansvar for vores børn og unge i udsatte positioner
- har et særligt fokus på den gode overgang ved modtagelse af nye børn
- arbejder målrettet med inklusion i hverdagens fællesskaber og aktiviteter
- har et tæt samarbejde med forældre og skole
- er dygtig til konflikthåndtering og til at skabe low arousal
Ovenstående opgaver er du tovholder for, men du løser dem sammen med dine kollegaer – herunder også en pædagog med ledelsesfunktion i dagligdagen. Derudover har vi trivselsteammøder hvert kvartal sammen med fritidscenterlederen.
Fritidscenter Østerbro Nord tilbyder - systematisk og målrettet trivselsarbejde hver dag
- et ambitiøst fritidstilbud, som følger med tiden
- en arbejdsplads, hvor humor og anerkendende tilgang til hinanden er i fokus
- en arbejdsplads med høj trivsel, fokus på det faglige og med stor handlefrihed
- forberedelsestid og personale-/afdelingsmøde hver uge
- gode tværprofessionelle samarbejdspartnere
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Bilag Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. udtalelser.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fritidscenterleder Nicola Heiberg på 2711 8441 i tidsrummet kl. 14.00 -15.00.
Søg via linket senest fredag den 10. oktober 2025 Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 21.oktober 2025.