Heragården søger 2 kolleger til pædagogiske opgaver

fuldtid
Heragården søger 2 kolleger til pædagogiske opgaver
  • Heragården
  • Koustrup Alle 15, 7400 Herning

• Ét-årigt vikariat på 30 timer

• Fast stilling på min 30 timer

Ansættelse hurtigst mulig eller pr. 1. december 2025

Vil du være med til at gøre en forskel i unge menneskers liv og udvikling? Har du solid erfaring med autismeområdet og brænder du for målrettet, anerkendende og værdibaseret pædagogik? Så er det måske dig, vi søger til Heragården i Herning.

Om Heragården

Heragården er et botilbud efter Servicelovens § 107 og en del af Kristelig Handicapforening. 

Vi er hjem for ca. 14 unge mennesker med autisme, og vores mål er at støtte dem i at opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet.

Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i autismefaglig viden, KRAP (Kognitiv,

Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og et kristent menneskesyn, som præger både fællesskab og værdigrundlag.

Vi søger kolleger, der...

• Har bred autismefaglig viden og evner at omsætte den i praksis

• Har erfaring med at arbejde med KRAP

• Arbejder struktureret og anvender visualisering som pædagogisk redskab

• Møder borgerne med anerkendelse, respekt og tålmodighed

• Kan motivere samt udvise håb og tålmodighed ift. borgeres drømme og udvikling

• Er fleksibel og omstillingsparat, når borgernes behov ændrer sig

• Trives med selvstændigt ansvar og bevarer ro og overblik i pressede situationer

• Ser dokumentation som en integreret del af det faglige arbejde

• Kan arbejde målrettet med delmål, faglige indsatser og evaluering

• Ønsker faglig sparring og refleksion – både individuelt og i fællesskab

• Finder værdi i at arbejde ud fra et kristent menneskesyn og bidrage til et værdibåret fællesskab

Vi tilbyder dig...

• En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø

• Dygtige og dedikerede kollegaer med høj faglighed

• En nærværende ledelse med indsigt i hverdagen

• Ugentlige personalemøder

• Løbende supervision og faglig sparring

• Personaledage med fokus på faglig udvikling, kollegialt fællesskab og det løbende arbejde med vores fælles værdigrundlag

Arbejdstid og vilkår

Stillingerne indebærer én aftenvagt om ugen samt weekendvagt hver 3. uge.

Heragården er en selvejende institution med lokal aftale vedr. løn og ansættelse.

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV til post@heragaarden.dk senest 22. oktober.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Daniel Laugesen tlf. 5136 5058. Samtaler afholdes den 27. oktober

Log ind