Rehabiliteringsterapeut (ergo- eller fysioterapeut) til Din Sociale Indgang i Socialforvaltningen, Københavns Kommune

fuldtid
Rehabiliteringsterapeut (ergo- eller fysioterapeut) til Din Sociale Indgang i Socialforvaltningen, Københavns Kommune
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du for at styrke borgernes muligheder for et mere selvstændigt liv? Og vil du være med til at sætte retningen for den fremtidige rehabiliterende indsats for borgere under 65 år i Københavns Kommune?

Så er du måske vores nye rehabiliteringsterapeut i Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet i Din Sociale Indgang.

Om Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet
I Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet arbejder vi med at støtte borgere under 65 år, som har begrænsninger i deres funktionsniveau. Målgruppen er bred og omfatter bl.a. borgere med smerteproblematikker, yngre borgere med hjerneskade samt borgere med psykiske problemstillinger.

Fælles for målgruppen er, at de – med et korterevarende rehabiliteringsforløb – forventes at kunne blive helt eller delvist selvhjulpne og opnå et mere selvstændigt liv uden hjælp fra hjemmeplejen.

Vi er en rehabiliteringsenhed bestående af 12 ergo- og fysioterapeuter samt en afdelingsleder. Enheden er midt i en udviklingsproces, hvor vi sammen med visitationen styrker fokus på borgermødet, sammenhængende forløb og anvendelsen af evidensbaserede metoder, der understøtter borgernes egen recovery-proces. Her får du rig mulighed for at sætte dit aftryk på den fremtidige rehabiliterende indsats for kommunens borgere under 65 år.

Vi arbejder i selvledende teams og lægger vægt på et stærkt arbejdsfællesskab, der sikrer stabile og kvalitetsfyldte indsatser til vores borgere.

Dine opgaver
Som rehabiliteringsterapeut får du et selvstændigt og meningsfuldt ansvar for dine egne borgerforløb. Det indebærer bl.a., at du

  • varetager rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a i tæt samarbejde med områdets visitatorer
  • samarbejder med borgerne om at opstille mål for forløbene og gennemfører den rehabiliterende indsats – primært i borgerens eget hjem med fokus på hverdagsrehabilitering
  • vurderer borgernes funktionsevne og giver ergonomisk vejledning, bl.a. gennem korte oplæringsforløb
  • bidrager til oplysning og dokumentation, som understøtter visitators afgørelse om hjemmehjælp
  • understøtter borgernes egen recovery-proces og samarbejder med pårørende, interne samarbejdspartnere i kommunen og eventuelt aktører i regionen
  • sikrer en god og sammenhængende overlevering til hjemmeplejen, hvis borgeren fortsat har behov for hjælp efter endt forløb
Vi søger en rehabiliteringsterapeut, der

  • har en terapeutfaglig baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har erfaring med rehabiliterings- og træningsforløb, gerne fra en kommunal kontekst
  • har viden om og erfaring med smerteproblematikker, psykiatri eller det neurologiske område
  • trives med en arbejdsdag med høj grad af selvstændighed og samtidig har blik for fællesskabet og bidrager positivt til afdelingens trivsel
  • har gode relationelle kompetencer
  • har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab med fokus på sparring, videndeling og udvikling
Organisatorisk ændring
I løbet af 2026 flytter vi organisatorisk til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Forventet ansættelsesstart er den 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anna Sloth på 24 20 63 20.

Søg via linket senest mandag den 15. december 2025
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Log ind