Regnskabsfører til det Fælles Regnskabskontor i Herning Provstierne

fuldtid
Regnskabsfører til det Fælles Regnskabskontor i Herning Provstierne
  • Herning Nordre og Søndre Provstier
  • Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning

Det Fælles Regnskabskontor i Herning Provstierne søger en regnskabsfører på 22 timer fra den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Det forventes at stillingen bliver en fuldtidsstilling på sigt.

Vi søger en regnskabsfører der evner at arbejde selvstændigt med et godt overblik, har en forståelse for økonomi- og regnskabsprincipper i staten, kan arbejde med deadlines og kan formidle økonomi- og regnskabsinformationer til ikke regnskabskyndige i menighedsrådene. Du kommer til at stå for den daglige regnskabsføring og lønkørsel for et antal menighedsråd, sammen med din kommende kollega på det Fælles Regnskabskontor.

Vi forventer at du har:

  • En kontoruddannelse med speciale i økonomi/revision eller en relevant erhvervsakademiuddannelse
  • Mindst 3 års erfaring efter endt uddannelse med bogføring og udarbejdelse af regnskaber – gerne fra den offentlige sektor
  • Et højt brugerniveau i Excel, men meget gerne superbruger
  • Interesse for IT-systemer og tør udnytte dem
  • Erfaring med at udarbejder årsregnskaber og budgetter

Vi søger en kollega der:

  • Har lyst til at samarbejde med frivillige
  • Er servicemindet og fleksibel også i forhold til arbejdstidens placering
  • Der kan stå fast når det er nødvendigt
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Kan tilrettelægge sin egen arbejdsdag

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der er:

  • Mulighed for at arbejde delvist hjemmefra
  • Plads til komme med nye ideer og deltage i udviklingsopgaver
  • Mulighed for at fordybe sig i opgaven

Det Fælles Regnskabskontor består i dag af en fuldtidsmedarbejder, som vil sørge for en grundig oplæring i kirkeregnskaber, hvis du ikke har kendskab til det i forvejen.

Det Fælles Regnskabskontor har kontorplads i Hedeagerkirkens lokaler Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning.

Nærmere oplysninger om stillingen kan du få hos Carsten Hoffmann, tlf.: 4036 4236 eller mail caho@km.dk

Ansøgningen vedlagt CV sendes til 3098@sogn.dk senest den 2. oktober 2025.

Ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen aftales mellem bestyrelsen for det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening indenfor løngruppe 2 i intervallet 339.395,83 til 428.284,72 kr. Der er et OK-24-tillæg 3.366,35 kr. årligt.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen bl.a. i forbindelse med arbejde uden for normal arbejdstid. Derfor ydes der til stillingen et årligt rådighedstillæg, der udgør årligt 38.349,25 kr.

Der er et samlet pensionsbidrag på 18,4% knyttet til stillingen.

Alle beløb er oplyst i nutidskroner for en stilling på 37 timer pr. uge.

Løn, OK 24-tillæg samt rådighedsbeløb kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Log ind