Region Midtjyllands HR-afdeling søger erfaren kollega med lyst til at kombinere klassisk stabsarbejde med drift af konsulentvirksomhed

fuldtid
Region Midtjyllands HR-afdeling søger erfaren kollega med lyst til at kombinere klassisk stabsarbejde med drift af konsulentvirksomhed
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Koncern HR, Organisation og Ledelse er både en del af de fælles stabe i Region Midtjylland og et internt konsulenthus, der arbejder indtægtsdækket. Vi søger derfor en ny kollega, der kan kombinere stærke administrative dyder og erfaring med projektledelse med en central rolle i visiteringen af konsulentopgaver og som strategisk sparringspartner for ledelsen i forhold til driften af konsulentvirksomheden. 

Så hvis du arbejder selvstændigt og har analytisk sans, høj personlig integritet og stærke relationelle kompetencer, er det måske lige dig, vi mangler. 

Om stillingen

Stillingen består overordnet af to hovedopgaver. Den ene opgave er at varetage en central opgave i visiteringen af konsulentopgaver ved at matche og fordele opgaverne til konsulenterne i tæt og løbende dialog med både rekvirenter, kolleger og ledelse og med såvel kvalitet, kapacitet, strategiske fokusområder for øje. Den anden hovedopgave består i klassisk stabsarbejde, såsom at drive faglige udviklingsprojekter, udarbejde ledelsesinformation og producere sagsfremstillinger til regionale beslutningsfora. 

Men hos os får du ikke bare en stilling – du får en rolle, som du selv er med til at sætte dit præg på. Vi har rammerne, men vi ved også, at stillingen skal formes af den person, der træder ind i den. 

Du bliver en del af afdelingens administrative gruppe, der består af 11 medarbejdere. Fælles for gruppen er, at vi sætter en ære i at levere og udvikle professionelle administrative ydelser af høj kvalitet, der understøtter afdelingens ansvarsområder. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Drive og sikre fremdrift i regionale udviklingsprojekter
  • Sekretariatsbetjene arbejdsgrupper og sikre, at beslutninger bliver fulgt til dørs
  • Visitere og matche konsulentopgaver ud fra konsulenternes kompetencer og kapacitet samt rekvirenternes behov
  • Indgå i dialog og koordinering med rekvirenter, konsulenter og ledere
  • Bestyre afdelingens økonomiske puljer til konsulentydelser, herunder vurdere rekvirenternes mulighed for medfinansiering af konkrete opgaver
  • Bidrage til løbende at udvikle vores løsninger, tilbud, databaserede ledelsesinformation og samarbejdsformer

Vi forventer, at du:

  • Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse som cand.scient.pol. eller lignende
  • Har organisatorisk tæft og erfaring fra at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har erfaring med projektledelse, herunder at planlægge møderækker og koordinere processer, der sikrer inddragelse af relevante interessenter og beslutningsfora  
  • Har erfaring med sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper og udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater og referater til direktion mv.
  • Kan kommunikere klart og modtagerorienteret – både på skrift, når data og kompleksitet skal omsættes til beslutningsoplæg, og mundtligt, når du er i dialog med vores rekvirenter
  • Har erfaring med og kompetencer til at arbejde databaseret
  • Er serviceorienteret og trives med at være bindeleddet mellem mange parter – uanset om det er via telefon, mail eller ansigt til ansigt
  • Er analytisk stærk, har et skarpt blik for detaljer og en solid økonomisk forståelse
  • Trives med både mennesker og systemer – og balancerer diplomati, etik og fortrolighed 
  • Har et roligt temperament, høj integritet og evnen til at skabe tillid i relationer
  • Er stærk i Microsoft 365 og Microsoft Office-pakken, herunder Excel
  • Har erfaring med HR og organisations- og ledelsesudvikling 

Kendskab til SBSYS vil være en fordel.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret stilling, hvor du både arbejder strategisk og operationelt 
  • Mulighed for at præge og udvikle dine opgaver afhængigt af dine kompetencer 
  • Et tæt og tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger og ledere 
  • En rolle med ansvar, selvstændighed og indflydelse – uden krav om at larme højt 
  • En arbejdsplads med fokus på både faglig og personlig udvikling
  • Et uformelt miljø hvor vi hjælper hinanden og har et stærkt socialt fællesskab og en aktiv personaleforening, der inviterer til sociale arrangementer såsom sommerfest, minigolf og klatring m.m.

Hvem er vi?

Koncern HR, Organisation og Ledelse er en del af de fælles stabe i Region Midtjylland. Vi er en efterspurgt HR-afdeling, der har ansvaret for at levere strategisk koordinering, faglig rådgivning samt konsulentydelser indenfor organisations- og ledelsesudvikling i hele Region Midtjylland.

Afdelingen bidrager til gode, attraktive og fremtidssikrede arbejdspladser i Region Midtjylland - til glæde for regionens ansatte og borgere. Vores ambition er at bidrage til såvel det daglige arbejde som den transformation, der foregår i sundhedsvæsenet og på socialområdet, både gennem vores ekspertiseområder samt tværgående samarbejder, inddragelse, nytænkning og digitalisering. 

Du kan læse mere om vores afdeling og tilbud på vores hjemmeside, Ledelse - Medarbejder.rm.dk, og på vores LinkedIn profil, https://www.linkedin.com/showcase/koncern-hr-udvikling-region-midtjylland

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidstidsstilling til besættelse pr. 1. december 2025. 

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for akademikere i regionen med indplacering som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer. 

Tjenestestedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 32, 8200 Aarhus N.

Ansættelsesprocedure

Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 9. oktober 2025.

Ansættelsesudvalget mødes den 20. oktober 2025 og udvælger kandidater til 1. samtalerunde. 

1. samtalerunde afholdes 22. oktober 2025.
2. samtalerunde afholdes 28. oktober 2025. 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Thea Hahn Tougaard på tlf. 51970841 eller mail: thetou@rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind