Flere af vores rådgivere er i lykkelige omstændigheder og vi søger derfor rådgiver til Børn- og familierådgivningen i Faxe Kommune til fast stilling.
Vi søger dig der brænder for at gøre en forskel for børn og deres familier. Er du glad for faglige udfordringer og har du mod på, at være med til at udvikle Børn- og Familieområdet i Faxe Kommune? Så har du nu muligheden for at blive en del af Børn- og familierådgivningen, hvor du vil få 17 fantastiske kollegaer.
Målgruppen du vil komme til at arbejde med, spænder fra ufødt til 13 år.
Vi har igennem det sidste år, opnormeret med flere kollegaer, så der gives tid og plads til faglig udvikling og dermed sikre at vi har styr på lovmedholdeligheden og det gode samarbejde med børnene og deres familier.
Udover arbejdet med at implementere barnets lov, øge samarbejdet mellem myndighed og udfører og styrke den tidlige forebyggelse, skal vi bruge de næste år på at fortsætte arbejdet med vores udviklings- og genopretningsplan for Familieområdet samt forløb med Task Force. Hvis du har lyst til at være med i denne spændende udviklingsproces, gerne vil gøre en forskel for unge og deres familier i Faxe Kommune, så er det dig vi søger!
Vi tilbyder: - En afdeling, hvor myndighed og udfører er samlet under samme ledelse og hvor vi arbejder tæt sammen for at løse opgaven.
- Dygtige, hjælpsomme og omsorgsfulde kollegaer, som sætter pris på godt humør og socialt samvær.
- God mulighed for faglig sparring både fra kollegaer, faglige koordinatorer, jurister og ledelse.
- Fokus på kvalitet, systematik og høj faglighed i sagsbehandlingen.
- Et afvekslende job, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dine arbejdsopgaver.
- Gode muligheder for at præge arbejdsgange og indgå i udviklingsopgaver.
- Ekstern supervision.
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Om dig: - Du er uddannet socialformidler eller socialrådgiver – eller i gang med sidste del af uddannelsen. Du har særlig interesse for myndighedsarbejdet på ungeområdet. Du værdsætter og søger faglig udvikling.
- Det er en fordel hvis du har erfaring fra myndighedsarbejdet og et godt kendskab til lovgivningen.
- Du arbejder systematisk og kan skabe og bevare et overblik i komplekse opgaver.
- Er god til at udtrykke dig mundtlig og skriftlig – du er særlig god til at formidle lovgivning og rettigheder til de børn og familier du arbejder med.
- Har lyst til at reflektere over egen praksis og udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger
- Har kendskab til DUBU, ICS og LØFT
- Er initiativrig og ansvarlig i din opgaveløsning – opsøger hjælp og sparring, når det bliver svært.
- Har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø i samspil med kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere.
- Har gode relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner.
- Har kørekort.
Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Børne og straffeattest indhentes inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: Den
10.1.2026 – stillingen besættes løbende i ansøgningsperioden.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde samtaler d. 22-1-2026
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Sara Henriksen på tlf. 20 56 16 82 eller Faglig koordinator Berit Gellner på tlf. 23 84 77 80