Psykolog til psykiatrisk udredningsenhed i Afdeling for Depression og Angst, AUH.

fuldtid
Psykolog til psykiatrisk udredningsenhed i Afdeling for Depression og Angst, AUH.
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Din primære ansættelse vil være i Udredningsenheden, men ud fra dine ønsker og kompetencer vil der være mulighed for opgaver i Klinik for Bipolar Sygdom. Der er tale om en fast stilling fra 18. august, som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Stillingen er en opnormering i det eksisterende udredningsteam. 
   

Om Udredningsenheden 

Udredningsenhedens kerneopgave er psykiatrisk udredning af patienter henvist til psykiatrien med henblik på stillingtagen til psykiatriens målgruppe samt relevant initialbehandling. I Udredningsenheden udreder vi patienter inden for alle psykiatriske diagnoser. Vi lægger særlig vægt på udredning af høj faglig kvalitet inden for gældende tidsfrister. Udredningsenheden har en stor samarbejdsflade, dels internt i Afdeling for Depression og Angst, dels til andre psykiatriske og somatiske afdelinger på AUH og til Psykiatriens Centrale Visitation. Udredningsenheden er organisatorisk forankret i Klinik for Bipolar Sygdom.   

Fra 1. september 2025 vil der blive etableret en faglig fælles Udredningsenhed på tværs af Afdeling for angst og depression samt Afdeling for psykoser. Der ses meget frem til etableringen af denne fælles Udredningsenhed, som vil styrke vores udredningstilbud til gavn for både patienter og medarbejdere. Som medarbejder vil du være med fra start, når en ny fælles enhed etableres.  

Den fælles Udredningsenhed vil have fælles konferencer, møder og undervisning, med mulighed for at trække på hinandens faglige kompetencer på tværs af afdelingerne. 

Den fælles Udredningsenhed vil være tværfaglig og bestå af psykologer, læger sygeplejersker og sekretærer. Nogle er udelukkende i Udredningsenheden, andre har kombinationsstillinger. I den fælles udredningsenhed vil der være en specialpsykolog og speciallæge som i det daglige har det faglige ansvar og øje for enhedens drift og trivsel. 

 Vi søger - en ny psykologkollega, der vil være med til at lave god psykiatrisk udredning i samarbejde med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi ønsker at du har følgende faglige og personlige kvalifikationer: 

  • Er autoriseret psykolog. 
  • Erfaring med udredning. 
  • Interesse for specialisering inden for diffentialdiagnostik og psykopatologi. 
  • Evne til selvstændigt at tilrettelægge målstyrede og effektive udredningsforløb. 
  • Evne til at udtrykke sig klart og kortfattet på skrift. 
  • Evne til overblik og koordinering i det tværfaglige samarbejde. 
  • Positiv indstilling og engagement.  
  • Empatisk og troværdig i kontakten til patienter og pårørende. 
  • Gode samarbejdsevner.  


Vi tilbyder dig: 

  • Et højt fagligt niveau. 
  • God introduktion og mentorordning. 
  • Et stærkt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger. 
  • Faglig sparring på daglige konferencer ved speciallæge eller specialpsykolog. 
  • Deltagelse i monofaglig supervision. 
  • Et stort fokus på faglige udviklingsmuligheder/kompetenceudvikling, f.eks. mulighed for at få relevante kurser. 
  • Deltagelse i fællesundervisning i Klinik for Bipolar Sygdom, samt klinisk konference på tværs af hele Afdeling for Depression og Angst. 

 
Vi glæder os til at læse din ansøgning! 

 
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist d. 1. juni 2025. Samtaler afholdes om formiddagen d. 4. juni. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge i Klinik for Bipolar Sygdom Sinne Eriksen (91168785/78472300).


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind