Psykolog søges til barselsvikariat som primærbehandler i OPUSBallerup

fuldtid
Psykolog søges til barselsvikariat som primærbehandler i OPUSBallerup
  • Psykiatrisk Center Ballerup
  • Maglevænget 17, 2750 Ballerup
Da en af vores psykologer skal på barsel, søger vi en psykolog til at varetage rollen som primærbehandler i OPUS i et barselsvikariat.

Du vil blive en del af Psykiatrisk Ambulatorium OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup. OPUS er et intensivt 2-årigt behandlingstilbud til unge fra 18 – 35 år med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.


Gode grunde til at søge denne stilling

  • Du lærer patienterne godt at kende og følger deres udvikling.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Du vil få oplæring i arbejdsopgaverne.
  • Du tilbydes fast supervision i teamet hver anden uge.
  • Vi har fokus på den gode samarbejdskultur, og du kommer til at deltage i fællesmøder og undervisninger, hvor vi sammen arbejder med at finde de gode arbejdsgange og samarbejdsflader.

Lidt om jobbet og din hverdag
Ambulatoriet består af 2 tværfaglige behandlingsteams under samme tag med fælles afsnitsleder og en teamkoordinator i hvert team.

Du bliver tilknyttet det ene team. Du vil som primærbehandler have ansvar for en gruppe patienters 2-årige behandlingsforløb. Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig, tæt kontakt til patienten, individuelt og i gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.

Du vil blive en del af den tværfaglige personalegruppe, samt en del af den monofaglige psykologgruppe og deltage i forskellige møder.

Afhængigt af erfaring kan der blive mulighed for at varetage monofaglige opgaver som fx kognitiv testning.

Som en del af OPUS kommer du også til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi, bolig, job og uddannelse.


Kvalifikationer
Du er uddannet psykolog og har gerne psykiatrisk erfaring.

Du har lyst og evne til at prøve kræfter med rollen som primærbehandler og kan samarbejde med patientens netværk og pårørende - herunder børn. Derudover ser vi gerne at vores nye kollega:

  • Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
  • Har relevant fagspecifik viden ift. det arbejde, der relaterer sig til unge med en psykoselidelse.
  • Ønsker at bidrage til udvikling af psykiatrisk rehabilitering i OPUS, herunder også at få de psykologfaglige kompetencer i spil.
Ansættelsesvilkår
Der tilbydes ansættelse på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 15. august eller efter aftale, og vikariatet har en forventet varighed på 10 måneder.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.


Nysgerrig?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til OPUS og tale med en af os på telefon 38645002, ellers kan du ringe eller skrive en mail direkte til:
Afsnitsledende psykolog Charlotte Frøkjær, tlf: 20435037, mail: charlotte.froekjaer@regionh.dk


Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er d. 10. juni 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Log ind