Projektsygeplejerske til Neurologi
I forskningsenheden arbejder der ca. 10 engagerede projektsygeplejersker, som er tilknyttet forskellige studier, som er initieret af medicinalindustrien.
Neurologi er et stort speciale, og vi arbejder med projekter indenfor flere af subspecialerne, som demens, sclerose, neuromuskulære sygdomme og parkinsson.
Du vil blive tilknyttet igangværende projekter og opstart af nye projekter.
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, og vil bestå af praktiske opgaver som f.eks. at udføre fysiske og kognitive tests, håndtere og administrere medicin, dokumentere og booke i EPJ og tastning af data i databaser. Endvidere vil der være administrative opgaver med koordinering og planlægning med både interne og eksterne kollegaer og samarbejdspartnere.
Vores forskningsenhed arbejder også sammen med vores klinik og sengeafsnit, hvor mange af projektdeltagerne rekrutteres fra.
Vi forventer at du
Stillingen er en fast stilling og ønskes besat pr 1 marts 2026.
Vi foretrække,r at ansøger har minimum et par års erfaring som sygeplejerske samt har neurologisk erfaring pga den kompleksitet, der kendetegner mennesker med neurologisk sygdom. Endvidere vil det være en fordel at have erfaring med projektarbejde.
Ansættelsen med projektarbejde er primært på hverdage i dagtiden, der skal dog forventes weekendvagt ca hver 6 weekend i et af afdelingens sengeafsnit.
For nærmere information om stillingen kan oversygeplejerske Gitte Rosenfeldt Andersen kontaktes på tlf 2327 1895. Ansøgning sendes via emply senest onsdag d. 28. januar 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.