Der sker meget på projekt- og planlægningsområdet på Samsø - vi har derfor brug for en projektmedarbejder, der kan hjælpe med at planer og projekter realiseres, særligt på vand- og klimaområdet.
Vi søger en fleksibel og engageret kollega, og kan tilbyde en 37 timers stilling med spændende og varierede arbejdsopgaver.
Stillingen er delvis finansieret af eksterne midler fra EU projekter, og derfor tidsbegrænset for perioden 1. december 2025 til 31. december 2027.
Om jobbet Kerneopgaverne i stillingen tilrettelægges efter dine erfaringer og kvalifikationer – men du kan forvente at skulle:
- Bidrage til eksterne projekter som EU-projektet LIFE-ACT, og gerne selv styre mindre delprojekter.
- Bidrage til andre projekter, f.eks. under landsbyfornyelsespuljen.
- Samarbejde med projekt koordinatoren, så der sikres en god synergi mellem forskellige projekter.
- Bidrage til opgaver på myndighedsområdet herunder deltage i den løbende sagsbehandling på plan, natur og miljøområdet (vandløb, vandhuller, regn- og spildevand).
- Bidrage med faglige input til miljøvurderinger, lokalplaner og til kommune- og klimaplanlægningen generelt.
- Arbejde tæt sammen med de øvrige kolleger i Teknik og Miljø, og på tværs i Teknisk forvaltning.
Vi forventer af dig - At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
- At du har gode analytiske evner.
- At du kan formidle i tale og på skrift.
- At du har en relevant uddannelse eller erfaring på vand- og klimaområdet.
- At du har erfaring med projektdeltagelse, og gerne viden om borgerinddragelse.
- At du har erfaring med anvendelse af GIS.
Vi har ikke på forhånd lagt os fast på din uddannelsesbaggrund – vigtigst er det, at du har et godt kendskab til projektstyring og projektarbejde generelt samt en nysgerrighed og interesse for Samsø.
Vi tilbyder dig - En vigtig og meningsfuld funktion på Samsø, som vil bidrage væsentligt til vand- og klimaområdet og de fysiske rammer på øen generelt
- Stor fleksibilitet og ansvar for styring af egen arbejdsdag
- Gode kolleger og en afvekslende hverdag med mange forskellige typer opgaver
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Søtofte 10, 8305 Samsø.
Stillingen er på 37 timer og ansættelsesstart forventes at være 1. december 2025, dog gerne tidligere. Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der udløber den 31.12.2027.
Flere oplysninger Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Sune Petersen på tlf. 3010 5462.
Link til egen hjemmeside: Du kan læse mere om os på
www.samsoe.dk Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er 25. september 2025. Samtaler forventes afholdt onsdag den 1. oktober 2025 på Samsø.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.