Projektmedarbejder med flair for unge og kreativ tilgang

fuldtid
Projektmedarbejder med flair for unge og kreativ tilgang
Har du en event- og projektmager i dig og interesse i ungdomsliv, så er dette job på Ungecenter2610 måske noget for dig.

Ungecenter2610 består af flere afdelinger. Denne stilling retter sig primært mod Fritid for Unge som er ”de unges aftenskole” i Rødovre, hvor der udbydes fritidsaktiviteter, events, camps og rejser til unge mellem 13 og 18 år. Derudover vil der indgå projekter i Uddannelsesvejledningen i dine opgaver.

Læs mere om Ungecenter2610 på www.ung2610.dk.

Vi søger en projektmedarbejder med sans for overblik, virketrang, selvstændighed og godt humør, der kan arbejde fleksibelt gennemsnitligt 25 timer om ugen. Opgaverne består primært af at indgå i planlægning, udvikling og afvikling af projekter, events og fritidsaktiviteter for unge i Rødovre samt have tovhold på nogle af de andre fede projekter vi skaber for de unge; herunder fritidsjobs og projekter i uddannelsesvejledningen. Du vil også have en enkelt vagt om ugen i vores ungecafé, der har åbent eftermiddag/aften. Det bidrager med indsigt i, hvad der sker i Fritid for Unge og er et fedt mødested for de unge i Rødovre Kommune.

Alle opgaver og projekter sker i tæt samarbejde med afdelingslederen. En del af din arbejdstid vil du være i direkte kontakt med de unge og du skal derfor have lyst til at være både med og for de unge – erfaring med unge er klart en fordel. Der kan/vil være mulighed for at supplere arbejdstiden, når vi laver events, ungdomsrejser- og camps i ferier og weekender.

Din primære arbejdstid vil være i dagtimerne med mulighed for stor gensidig fleksibilitet, og så vil der være gennemsnitligt 1-2 dag om ugen, hvor du vil flytte arbejdstiden til eftermiddag/aftentimerne efter behov. Af og til vil der være behov for at arbejde i en weekend eller elevferie.
For at vi kan lykkes med alle de fede projekter må vi også lave andre opgaver fx administration, SoMe, branding, kommunikation, og helt lavpraktiske opgaver. Du skal derfor have flair for IT og interesse for SoMe og grafisk arbejde vil være fedt. Og så skal du være klar på at bidrage med stort og småt for at få maskinen til at rulle.

Din profil:
Du møder de unge og kolleger med glæde, energi og nysgerrighed og har et fleksibelt mindset.
Du har interesse for at udvikle Fritid for Unges fag, events og aktiviteter og kan arbejde struktureret.
Du har erfaring med og lyst til at arbejde med udvikling og opdatering. af sociale medier samt grafisk arbejde.
Du kommer selv med gode idéer og er interesseret i at lære nyt.
Du kan arbejde fleksibelt, så noget af arbejdstiden kan ligge aften og af og til i weekender.
Du udviser selvstændighed i forhold til opgaveløsningen.
Du har gode it-kompetencer.
Du har måske arbejdet med unge i alderen 13-18 år, men det er ikke et must.
Du har B-kørekort og tør (lære at) køre en minibus.

Vi kan tilbyde:
Kreative og sjove opgaver, hvor gode ideer let omsættes til virkelighed.
En motiverende og spændende målgruppe.
Indflydelse på udvikling og afholdelse af events, aktiviteter og arrangementer, fag og projekter for unge.
Synlige resultater af dit arbejde – vi bruger det, du laver.
Kvalificeret sparring om valg og prioritering af opgaver og om udførelsen.
Et arbejde med høj fleksibilitet i både arbejdstid og opgaver.
Arbejde med ungeinddragelse og elevdemokrati i Rødovre Kommune.
En glad arbejdsplads med godt humør og rummelighed.

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Mie Østrup Berg på telefon 30 76 85 23.

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 30.10.2025.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind