Projektmedarbejder til Projektstøtteenheden på SOSU MV

deltid
Projektmedarbejder til Projektstøtteenheden på SOSU MV
  • Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland - afdelingen i Herning
  • Gullestrupvej 10, 7400 Herning

Har du flair for projektarbejde, sans for struktur og lyst til at bidrage til udviklingen af social- og sundhedsuddannelserne? Så er du måske vores nye projektmedarbejder i Projektstøtteenheden på SOSU MV.

 

Om stillingen

Som projektmedarbejder bliver du en del af et dedikeret team, der understøtter skolens udviklings- og innovationsprojekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere og får en central rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og dokumentation i projekterne.

 

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Projektadministration og koordinering
  • Udarbejdelse af tidsplaner, statusrapporter og dokumentation
  • Understøttelse af projektledere og undervisere i projektarbejdet herunder undervisning
  • Koordinering af møder, workshops og netværksaktiviteter
  • Bidrag til formidling af projektresultater internt og eksternt

 

Vi søger en kollega, der:

  • Positivt og løsningsorienteret mindset og godt humør.
  • Har erfaring med projektarbejde og administrative processer
  • Arbejder systematisk og struktureret, men også fleksibelt når opgaverne kræver det
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en dynamisk hverdag
  • Er stærk i skriftlig formidling og vant til at arbejde med digitale værktøjer (fx Office-pakken, projektstyringsværktøjer el.lign.)
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for administration, projektledelse, uddannelse eller en anden samfundsfaglig retning

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job med mange forskellige opgaver og mulighed for at udvikle dig fagligt
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor samarbejde og trivsel er i højsædet
  • Indsigt i og indflydelse på udviklingsprojekter, der gør en reel forskel for både elever, ansatte og samarbejdspartnere
  • Fleksible arbejdsforhold i en organisation, der er i udvikling

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 18 timer fra den 1. december 2025.

Primært arbejdssted er i Herning, men du skal forvente, at møder i Holstebro kan forekomme.

 

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 22. september.

Ansættelse pr. 1. december 2025.

 

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside: 

Link: http://www.sosuherning.dk/om-skolen/job/ledige-stillinger/

 

Ansøgningsfristen er fredag den 19. september kl. 08:00

 

For yderligere information om stillingen kan du kontakte uddannelseschef Claus Kjærboe Lundholm mobil 21553863 eller mail cllu@sosumv.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland er fællesskabet vores udgangspunkt. Vi arbejder med højskoletanken, hvor meningsfulde relationer og involverende fællesskaber skaber de bedste rammer for både læring og trivsel – for elever såvel som medarbejdere.

 

Vi har afdelinger i Herning og Holstebro, hvor ca. 150 dedikerede medarbejdere hver dag bidrager til et levende og mangfoldigt uddannelsesmiljø. Her kan vores elever udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

 

Vi uddanner fremtidens social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. I tæt samarbejde med kommuner, regionen, private arbejdsgivere og andre skoler arbejder vi for at sikre både nok – og dygtige nok – medarbejdere til velfærdsområder, der har stor betydning for mennesker og samfund.

 

Med en klar strategi for de kommende år er vi i fuld gang med at skabe nye skoletraditioner, styrke relationerne til vores omverden og udvikle fællesskaberne på skolen. Alt sammen for at skabe en skole, hvor mennesker trives, lærer og lykkes – sammen.

Log ind