Med kunstig intelligens åbner der sig nye muligheder for velfærdsteknologi på socialområdet, herunder udvikling af avancerede simulationsværktøjer til socialrådgiveruddannelsen. Vi er aktuelt i gang med et ambitiøst fondssamarbejde, hvor målet er at udvikle en avatar, der kan understøtte socialrådgivere i at gennemføre de svære børnesamtaler. Derfor søger vi en projektleder, der kan drive projektet sikkert i mål - en person med interesse og viden inden for socialområdet og meget gerne området for udsatte børn og ikke mindst stor erfaring med projektledelse.
Du skal have lyst til at spille en central rolle i projektets succes og kunne skabe rammer for tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere med forskellige specialkompetencer.
Du får ansvar for en opgave, der er højt prioriteret i Center for Socialt Arbejde og har stor samfundsmæssig betydning. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med en fond, førende forskere, eksterne eksperter og engagerede kolleger på Absalon.
Din profil
Vi søger dig, der kan kombinere og balancere et strategiske overblik med teknisk kompleksitet og praktiske detaljer. Du kan desuden genkende dig selv i følgende:
Erfaring med projekt- og procesledelse:
Du skaber fremdrift, kan betjene eksterne styregrupper, lede interne arbejdsgrupper og håndtere interessenter med forskellige - og til tider modsatrettede behov.
Relationskompetencer:
Du formår at skabe og udvikle relationer og bringe det bedste frem i andre gennem konstruktivt samarbejde.
Alsidighed:
Du kan veksle mellem meget forskellige opgaver - fra at facilitere workshops og konferencer til at udarbejde direktionsoplæg, indsamle og analysere viden samt udarbejde projektplaner.
Stærk organisationsforståelse:
Du ved, hvad der skal til for at udvikle og forankre projekter i en kompleks organisation, og du samarbejder ubesværet med både topledelse, øvrig ledelse og medarbejdere på alle niveauer.
Derudover forventer vi, at du:
- kommunikerer klart og målrettet - både skriftligt og mundtligt - til forskellige målgrupper.
- har en relevant lang videregående uddannelse.
Dine arbejdsopgaver
Du refererer direkte til chefen for Center for Socialt Arbejde og skal i tæt samarbejde med vedkommende samt andre centrale enheder realisere projektets ambitioner. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Rammesætning af kommende milepæle.
- Planlægning, udvikling, gennemførelse og afrapportering af projektets milepæle.
- Styre og facilitere arbejdsgruppeejerne.
- Understøttelse af møder med fonde, professionshøjskoler og virksomheder, der udvikler kunstig intelligens.
- Udarbejdelse af skriftlige oplæg, statusbeskrivelser og afrapporteringer.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Socialt Arbejde, som er fordelt på tre af Absalons campusser i Roskilde, Slagelse og Nykøbing F., med 50 fagligt stærke og engagerede kolleger. Vi arbejder hver dag for at uddanne fremtidens socialrådgivere i hele Region Sjælland og styrke nuværende socialrådgiveres kompetencer.
Din faste arbejdsplads bliver i Roskilde, hvor du tilknyttes den lokale medarbejdergruppe samt centerchefen og vores forsknings- og udviklingsmiljø, herunder docenten med ansvar for området. Vi lægger vægt på et stærkt arbejdsfællesskab - både lokalt, på tværs af centret og på tværs af campusserne.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid, og med ansættelsessted i Roskilde. Vi ønsker at du starter den 1. oktober 2025, og hvis du kan starte tidligere, er det fint for os.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef, Anne Rovsing på anro@pha.dk
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 10. august 2025. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
- Der vil afholdes 1. samtale den 27. august og der kan muligvis blive behov for en 2. samtale også.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.