Bliv projektleder i hjertet af den maritime fremtid – hos El-Service på Lindø
Som projektleder i vores El-Service-team på Lindø bliver du en nøglespiller i den grønne og teknologiske omstilling af den maritime sektor.
Sammen med Rasmus og dedikerede kollegaer driver du spændende el-tekniske projekter for nogle af branchens mest markante rederier. Opgaverne spænder bredt – fra service og retrofits til avancerede moderniseringer og energioptimeringer af skibe.
Som navnet antyder, er Electrical Service specialister i alt, der har med elektriske installationer ombord at gøre. Projekterne foregår typisk, mens skibene ligger på værft på Lindø, og varierer i varighed – nogle strækker sig over op til seks måneder, mens andre løses langt hurtigere. Fælles for dem alle er, at de kræver teknisk overblik, struktur og lysten til at gøre en forskel.
Hvert projekt og hver ordre er speciel, og du kan derfor se frem til en hverdag med stor afveksling, og hvor du får brug for alle dine tekniske kompetencer.
Vi sørger for, at du kommer godt ombord og klar til en hverdag med gode kollegaer og spændende projekter.
Gennem et internt oplæringsforløb tilpasset dine kvalifikation sørger vi for, at du kommer godt ombord, og hurtigt bliver en del af fællesskabet, projektteamet og vores processer.
Frygt ej! Du står sjældent alene med opgaverne, da du alle dage er en del af et projektteam, hvor dygtige og hjælpsomme kollegaer altid er parate til at sparre og give en hånd med.
Vejen til jobbet
Rasmus er uddannet på Simac som maskinmester og har efterfølgende været til søs. Men mange veje kan føre til en karriere hos os.
I dette job er det dog et krav, at du:
- har en supplerende uddannelse som el-installatør, el-ingeniør eller tilsvarende erfaring
- har solid erfaring med el-opgaver fra det maritime område
- Evt. har kendskab til arbejdet med klassifikations- og certificeringsselskaber er et plus
Måske har du også ligefrem erfaring og succes med at lede projektplaner, ressourcer og økonomi direkte med kunder, eller også vil du gerne udvikle dig på det område, og har et drive for at lære det.
I forbindelse med visse dokninger og større projekter forventes en vis fleksibilitet, også i weekender og på helligdage. Denne fleksibilitet går begge veje, og du vil opleve at du bliver ansat i en organisation, hvor frihed under ansvar er et af vores grundprincipper
Ansøgning og CV
Hvis du ikke har en ansøgning klar, kan du nøjes med at sende dit CV. Du er også velkommen til blot at give os et kald eller sende en kort beskrivelse af din baggrund og motivation, så tager vi den derfra.