Projektleder til Organisation og HR i Børne og Ungdomsforvaltningen – fokus på vikardækning i dagtilbud og skoler

fuldtid
Projektleder til Organisation og HR i Børne og Ungdomsforvaltningen – fokus på vikardækning i dagtilbud og skoler
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du være med til at understøtte en ambitiøs omstilling i Københavns Kommunes dagtilbud og skoler, hvor flere børn skal møde kendte voksne i hverdagen? Har du stærke projektledelseskompetencer, og kan du navigere i en kompleks kommunal organisation med mange interessenter? Så er det dig, vi søger.

Om opgaven
Du bliver projektleder for en vigtig indsats, hvor målet er at nedbringe brugen af eksterne og timelønnede vikarer gennem bedre ressourceplanlægning og systematisk vidensdeling. Målet er en fælles målsætning om god praksis for vikardækning, som indebærer, at både planlagt og akut fravær så vidt muligt skal dækkes af kendte fastansatte medarbejdere. Projektet dækker både dagtilbud og folkeskoler og gennemføres i tæt samarbejde med ledere af skoler og dagtilbud, Administrative Fællesskaber (AF), områdesupporten og Koncern IT.

Konkret vil du få ansvar for:

  • Planlægning, koordinering og opfølgning på indsatserne ift. vidensdeling og implementering af god praksis for vikardækning.
  • Etablering og facilitering af netværksfora for ledere i dagtilbud og skoler med henblik på erfaringsudveksling og metodeudvikling.
  • Understøttelse af frikøbte ledere i deres rolle som forandringsagenter.
  • Samarbejde med IT-projektledelse omkring understøttende digitale løsninger (på skoleområdet).
  • Levering af status og fremdriftsmålinger i relevante mødefora i Organisation og HR og i samarbejde med AF og områderne.
  • Bidrag til afrapportering og opfølgning ift. politisk godkendte investeringsforslag.
Dine kompetencer
Vi søger en projektleder med følgende profil:

  • Stærke projektlederkompetencer – du kan drive projekter fra start til slut, herunder strukturere, koordinere og følge op på leverancer, ressourcer og interessenter.
  • Kendskab til eller erfaring med kommunal drift – du har indsigt i, hvordan velfærdsområder som dagtilbud eller skole fungerer organisatorisk og ledelsesmæssigt.
  • Gode samarbejdsevner og organisatorisk tæft – du kan samarbejde og skabe stærke relationer med både centrale stabsfunktioner og lokale ledelser, og du kan begå dig i en politisk styret organisation.
  • Evne til at omsætte analyser og indsigter til konkret praksis – du kan sikre, at viden bliver operationaliseret og anvendt lokalt.
  • Kommunikativt stærk – både skriftligt og mundtligt, og du formår at formidle komplekse budskaber til forskellige målgrupper.
  • Struktureret og fremdriftsorienteret – du arbejder med blik for deadlines og fremdrift uden at miste overblikket.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med facilitering af netværk, kapacitetsopbygning og ledelsesunderstøttelse – og det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med ressourceplanlægning, vikardækning eller lignende driftsnære problemstillinger.

Læs mere om de to projekter:

5. Investering i bedre vikardækning i dagtilbud

6. Investering i bedre vikardækning på skoler

Din nye arbejdsplads
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende job i Danmarks største forvaltning, hvor opgaverne er mange, og den politiske bevågenhed er stor. Du bliver en del af Center for Organisation og HR, hvor du får ca. 75 dygtige kollegaer.

I Organisation og HR understøtter vi lederne i Børne- og Ungdomsforvaltningen, så de kan lykkes godt i ledelsen af de lokale arbejdspladser og sikre god kvalitet til byens børn og unge. Vi understøtter ledere på mange områder, bl.a. ift. relevant lovgivning, aftaler om løn og arbejdstid, dataanalyser, konfliktmægling, rekruttering, arbejdsmiljø og implementering af større strategiske indsatser.

Arbejdspladsen er placeret centralt i København. Vi sidder i en aktivitetsbaseret indretning. På arbejdspladsen er der gode kantinefaciliteter, og vi har en uhøjtidelig omgangstone. Der er desuden gode muligheder for hjemmearbejde.

Der er tale om en midlertidig stilling i perioden fra den 1. august 2025 til 30. juni 2026 med eventuel mulighed for forlængelse.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer.

Stillingen er til besættelse per 1. august 2025 eller snarest mulig.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kasper Schultz på 26 77 43 49 eller centerchef Birgitte Flansmose Lund på 40 24 48 10.

Se mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen på vores hjemmeside

Søg via linket senest torsdag den 5. juni 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.

Log ind