Projektleder til fjernvarmeprojekter i RødovreVil du være med til at udrulle fjernvarme til tusindvis af borgere og sikre bæredygtig varme i Rødovre? Brænder du for at styre komplekse anlægsprojekter med mange interessenter og høj politisk bevågenhed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektleder.Hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning får du en nøglerolle i arbejdet med den grønne omstilling, hvor vi er i fuld gang med at udrulle fjernvarme til nye områder og udbygge det eksisterende net. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi løfter i flok – og hvor vi har det godt med hinanden.
Om jobbetSom projektleder bliver du ansvarlig for planlægning og gennemførelse af fjernvarmeprojekter – med særligt fokus på konvertering af gasområder til fjernvarme. Du får ansvar for projekterne fra start til slut og skal sikre både kvalitet, fremdrift og samarbejde med interne og eksterne parter.
Dine opgaver vil blandt andet være at:- Lede og styre anlægsprojekter – fra planlægning til aflevering
- Sikre koordinering med rådgivere, entreprenører og myndigheder
- Udarbejde og følge op på tidsplaner, økonomi og kvalitet
- Indgå i tæt dialog med borgere og interessenter i forbindelse med projekterne
- Bidrage til den løbende videreudvikling af vores arbejdsgange og projektmodel
Din profilVi søger en erfaren projektleder, der har teknisk indsigt og brænder for grøn infrastruktur. Du har sandsynligvis en baggrund som ingeniør, maskinmester, VVS-installatør eller en anden teknisk baggrund og erfaring med tekniske anlægsprojekter – gerne inden for fjernvarme.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse og kan dokumentere gode resultater
- Er fagligt velfunderet og har viden om fjernvarme
- Trives i en hverdag med mange interessenter og kan skabe fremdrift
- Er selvstændig, struktureret og god til at samarbejde
- Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt
Derfor skal du vælge osHos os får du muligheden for at:
- Gøre en konkret forskel i den grønne omstilling
- Arbejde i en organisation med stor faglighed og stærkt fællesskab
- Have ansvar, indflydelse og mulighed for at præge dine projekter
- Blive en del af et team med en god tone og høj trivsel
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og prioriterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har røgfri arbejdstid og en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
Løn og ansættelseAnsættelse sker efter gældende overenskomst med KL. Løn forhandles efter kvalifikationer og erfaring.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forsyningsleder Simon Juel Pontoppidan på tlf. 30 76 72 51.
AnsøgningSend din ansøgning online via knappen "Søg stillingen" senest
12. juni 2025.
Samtaler afholdes i uge 25. Forventet tiltrædelse 1. september 2025.Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.