Projektleder til Christianiaindsatsen og politisk betjening i enheden Bygningsfornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen

fuldtid
Projektleder til Christianiaindsatsen og politisk betjening i enheden Bygningsfornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Er du optaget af at bringe lokale og unikke perspektiver i spil i nye byrum i København?
Drible en mangfoldighed af større og mindre projekter i mål og sikre god inddragelse og proceskommunikation?
Ser du dig selv, som en del af Københavns grønne omstilling?
Og har du mod på en faglig udfordrende hverdag?

Så har vi en spændende stilling til dig. 

Om os 
Du bliver ansat i enheden Bygningsfornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi understøtter renovering og grøn omstilling af byens ældre, private boligejendomme. Vi administrerer en række byfornyelsespuljer, udviklingen af Christiania og gennemfører sideløbende demonstrations- og udviklingsprojekter i samarbejde med borgere, byggebranchen og vidensinstitutioner. Vi arbejder for at skabe en sammenhængende og mangfoldig by, hvor boligstandarden hæves, energiforbruget sænkes og arkitekturen bevares. Vi gør det med særligt blik for at løfte de mere udsatte dele af byen. Indsatsen er grundfinansieret af kommunale midler i samspil med pt. 10+ aktive udviklingsprojekter finansieret via forskellige EU-programmer og danske fonde.

Vores enhed består af ca. 35 medarbejdere, som arbejder i forskellige teams. Vi repræsenterer en bred vifte af forskellige faglige kompetencer, som spænder fra arkitekter og ingeniører til generalister og administrative medarbejdere. Vi samarbejder om at skabe en helhedsorienteret indsats med bred kontakt til kolleger i resten af Københavns Kommune. Vi søger en projektleder til Christianiaindsatsen og til politisk betjening på tværs af bygningsfornyelsen som enhed.

Om dig
Vi søger en projektleder til at lede konkrete projekter og indsatser i Forandringspartnerskabet og løfte tværgående opgaver indenfor politisk betjening. Jobbet er meget alsidigt, og du vil få brug for mange forskellige kompetencer. Dine arbejdsopgaver vil indeholde

  • planlægning og udmøntningen af energirenoveringspuljen, sikre fremdrift og målbare effekter
  • at varetage dialog og sparring med de opsøgende energimedarbejdere
  • planlægning og facilitering af samskabelsesprocesser om kantzoner, mindre anlæg af byrum og andre indsatser
  • håndtering af den løbende politiske og ledelsesmæssige betjening i tæt samarbejde med en kollega
  • at varetage tværgående samarbejde med kolleger i egen og andre enheder i organisationen
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som fx ingeniør eller indenfor samfundsvidenskab. Det er afgørende, at du forstår stedet og kan tilpasse opgaven og navigere imellem mange forskellige aktører. Det er derfor en væsentlig forudsætning, at du kan tænke helhedsorienteret, inddragende og visionært. Du vil kunne støtte dig op ad fagligt stærke kolleger. Herudover er det en fordel, hvis du trives med lejlighedsvise korte deadlines og hurtige afklaringer i den politiske betjening. Du kommunikerer modtagerorienteret, og har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation samt sikre og understøtte gode processer for sagsstyring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling i en spændende og udviklingsorienteret organisation med gode kolleger, der har forskellige faglige baggrunde. Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, mulighed for fleksible arbejdstider, have god kollegial sparring og ledelsesmæssig opbakning.

Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi arbejder tværfagligt og er ca. 35 ansatte med forskellige uddannelser og kompetencer.

I MKB har vores kontorer aktivitetsbaseret indretning. Det betyder, at vores fysiske arbejdsplads er inddelt i forskellige zoner (fx aktivzoner og fokuszoner), som i højere grad understøtter opgaveløsningen i løbet af en arbejdsdag. Det giver en mere fleksibel indretning, hvor man som medarbejder aktivt, vælger de omgivelser, der passer bedst til de opgaver, man skal løse i løbet af en dag. Som medarbejder i MKB vil du få et tilhørsforhold til en hjemmezone, hvor du og dine kolleger deles om skrivebordene i stedet for at have faste skriveborde.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer inklusive frokostpause. Arbejdssted er Islands Brygge 37 i København S. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, dog senest den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kristine Dose Bertelsen på 51 84 30 93. 

Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025
Vi forventer at afholde samtaler løbende i uge 44 og 45.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Log ind