Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for den frivillige verden? Har du projektledelse i blodet? Har du erfaring med fundraising i NGO’er? Får du gode ideer og kan du også føre dem ud i livet? Så er det måske dig, vi mangler som vores nye projektleder og fundraiser!
Lidt om Selvhjælp Silkeborg og din nye stillingSelvhjælp Silkeborg er en uafhængig forening for frivilligt socialt arbejde med 34 år på bagen. Med udgangspunkt i vores grundlæggende værdier; medmenneskelighed, gensidighed og ligeværdighed, laver vi selvhjælpsgrupper for børn, unge og voksne i svære livssituationer. Udover store driftsopgaver arbejder vi systematisk med udvikling af selvhjælp. Vi har aktuelt tre 3-årige fondsstøttede projekter i gang.
Den ledige stilling er dels som projektleder for et af de igangværende udviklingsprojekter: Frirum på ungdomsuddannelser, hvor vi i tæt samarbejde med tre lokale ungdomsuddannelser udvikler trivselsunderstøttende samtalegrupper for elever, og dels som foreningens fundraiser. Du bliver en del af et lille sekretariat, hvor vi hjælper hinanden på tværs med bl.a. SoMe-opgaver og med at passe telefonen.
Dine opgaverEn alsidig, udfordrende og selvstændig stilling i Danmarks største selvhjælpsorganisation. Stor bredde og variation i opgaverne. Dygtige og engagerede kolleger og et godt psykosocialt arbejdsmiljø. En arbejdsplads, hvor vi arbejder med andres trivsel, og også har fokus på vores egen. Højskolesang og fællesskab med vores kolleger i Frivilligcenteret, som vi deler lokaler med. Fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde efter aftale.
Det praktiskeStillingen er på 34 timer/uge. Ansættelsesperioden løber frem til d. 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.
Den daglige arbejdsplads er Selvhjælp Silkeborgs kontor på Estrupsgade 4, 1. sal, 8600 Silkeborg, men stillingen indebærer også udekørende opgaver. Lige nu er de fleste i cykelafstand, men det kan blive nødvendigt med egen bil. Der vil forekomme eftermiddags- og aftenarbejde i moderat omfang. Vi kan tilbyde aflønning efter anciennitet jf. relevant overenskomst med KL.
AnsøgningHvis stillingen lyder som noget for dig, er du velkommen til at kontakte daglig leder Tove Tranæs Voss på tlf. 3051 5653 (ikke i uge 28 og 31). Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning (max. 1 side) sammen med et kort og relevant CV senest mandag d. 11. august. Første samtalerunde bliver onsdag d. 20. august og 2. samtalerunde bliver tirsdag d. 26. august. Vi indhenter referencer efter aftale samt personprofiler før 2. samtale.
Læs mere om Selvhjælp Silkeborg på vores hjemmeside www.selvhjaelpsilkeborg.dk