Projektleder og erfarenprojektleder til Infrastruktur, Anlæg og Landskab, Aalborg Kommune

fuldtid
Projektleder og erfarenprojektleder til Infrastruktur, Anlæg og Landskab, Aalborg Kommune
  • www.aalborg.dk
  • 9400 Nørresundby

Aalborg Kommune søger to projektledere; en erfarenprojektleder med ansvar for en række større, komplekse anlægsprojekter, og en projektleder med ansvar for en række mindre vej-, hastigheds- og trafiksikkerheds-projekter. Læs videre, hvis du har lyst til at blive en del af Nordjyllands største arbejdsplads! 

Bliv en del af en stolt vækstkommune
Med sine cirka 17.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.000 km2, er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Og det er derfor, at vi i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen!

Vi søger nu en erfarenprojektleder og en projektleder til afdelingen Infrastruktur, Anlæg og Landskab – og nærmere bestemt Team Anlæg. Teamet er en del af området By og Lands forvaltningsgren Projekter og Koordinering, som har til formål at sikre fremdrift på større anlægsprojekter og planer samt at styrke forvaltningen som projektorganisation.

Begge roller kommer til at referere direkte til afdelingsleder Henrik Jess Jensen, mens teamleder Kim Bruun Kristensen har den faglige ledelse.

For dig, som er erfarenprojektleder
Som erfarenprojektleder får du ansvaret for en række store infrastrukturprojekter i Team Anlæg, heriblandt afledte projekter i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse, åbning af Østerå og tilslutningsanlægget til Nørresundbygrenen. Du vil få et bredt samarbejde internt i organisationen og med eksterne bygherrer / rådgivere og kan mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Bygherrerepræsentant med ansvar fra oplæg til udførelse
  • Økonomistyring af projekterne herunder tid, økonomi, kvalitet, fremdrift m.v. 
  • Rådgivning og koordinering af alle parter i projektet 
  • Facilitering af projekt- og styregrupper
  • Risikostyring af projekterne
  • Kvalitetssikring af udbudsmaterialerne
  • Formidling og dialog med borgerne

For dig, som er projektleder
Som projektleder hjælper du med at realisere en række mindre vejprojekter, krydsombygninger, cykelstier samt hastigheds- og trafiksikkerhedsprojekter – primært fra skitse- og detailprojektering til udbud og anlæg. Mere konkret betyder det følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Bygherrerepræsentant herunder styring af økonomi, kvalitet og risici
  • Forberede udbudsmateriale
  • Udvikle og finjustere projekteringsskitser herunder servicere mobilitetsplanlæggerne med mindre projekteringsopgaver
  • Styre eksterne rådgivere i projekteringsfasen
  • Tilsyn af igangværende projekter
  • Hjælpe med den løbende opfølgning på både nye og gamle opgaver i teamet

Samarbejdsorienterede projektledere med anlægsfaglig indsigt
Uanset hvilken af projektlederstillingerne du er interesseret i, er det vigtigt, at du kommer med en relevant uddannelse inden for anlæg, byggeri, vej- og trafikplanlægning eller landskabsarkitektur samt kendskab til AutoCAD.

Som person er du struktureret, proaktiv, målrettet og samarbejdsorienteret, og du formår at sætte dig i brugernes sted og se tingene fra flere perspektiver. Det får du brug for i forbindelse med betjening af borgere og politikere, og i den forbindelse er det desuden vigtigt, at du kan omskrive og oversætte projekttekster til et forståeligt sprog.

Som erfarenprojektleder er der brug for, at du allerede har solid erfaring med projektledelse af komplekse anlægsprojekter. Du går gerne den famøse ekstra mil og tager naturligt et ansvar for, at teamet er velfungerende – i tæt samarbejde med teamlederen.

Som projektleder har du prøvet kræfter med mindre anlægsprojekter, og det er et plus, hvis du allerede har en god vejfaglig viden og teknisk flair – og en stor lyst til at udbygge den og udvikle dig.

En attraktiv arbejdsplads med højt fagligt niveau 
Som medarbejder hos Aalborg Kommune får du rige muligheder for at dygtiggøre og udvikle dig. Derfor vil du løbende få tilbud om kompetenceudvikling i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse.

Specifikt for området By og Land kan du se frem til at blive en del af en kultur kendetegnet ved frihed under ansvar og en stor passion for at skabe bæredygtig udvikling af høj kvalitet. Man tager fælles ansvar, sparrer på tværs og spiller på den vis hinanden gode.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 4. juni 2025.

Vi afholder indledende samtaler d. 13. juni, 1. præsentation d. 17. juni og 2. præsentation d. 24. juni. Du kan forvente en personprofiltest og en mindre case-besvarelse. Forventet startdato i jobbet er d. 1. august. eller d. 1. september.

Som udgangspunkt er stillingen fuldtid, men vi er åbne overfor dine ønsker. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Inden du tiltræder, skal du have kørekort, da nogle opgaver løses på forskellige lokationer i kommunen.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind