Projektleder – du sikrer projekter der bidrager til en effektiv togdrift

fuldtid
Projektleder – du sikrer projekter der bidrager til en effektiv togdrift
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Vi tilbyder et job hvor dit arbejde har en indvirkning for de tusindvis af kunder, der hver dag kører med toget.

Hvis du trives i en rolle, hvor du både har ansvar for at gennemføre projekter på tværs af togflåden og samtidig bidrage til løsning af opgaver som fx

  • Projekt- og forandringsledelse
  • Budgetopfølgning og projektøkonomi
  • Indsamling og bearbejdning af data

Så skal du læse videre.

”Jeg er vild med kompleksiteten i opgaver og at være en del af den vigtige samfundsopgave med at sikre togdriften i Danmark”,

fortæller Rasmus, Senior Program Manager

Velkommen til Asset Management Vi er 9 kolleger, der står klar til at byde dig velkommen i afdelingen. Vi hører under området Drift, Rolling Stock Management, der derudover består af Fleet, Technical Services Øst og Vest samt TCMS. Du træder ind i en afdeling, hvor vi samarbejder og videndeler.

Vores kerneopgave omfatter forvaltning af DSB’s flåde, herunder investeringsprojekter i vores materiel. Vi arbejder med langsigtet planlægning og økonomiopfølgning i en Asset-styringsmodel, hvor der er fokus på Life Cycle Costing og samtidig sikre en flåde med høj pålidelighed, kundekomfort samt korrekt teknisk og sikkerhedsmæssig stand.

Du har færdigheder inden for projekt- og forandringsledelse, økonomistyring- og opfølgning såvel som indsamling og bearbejdning af data.

Du kan fx bidrage til

  • Nyt passagerinformationssystem i fbm. nye informationsskilte samt lydsystem 
  • Opgradering af interiøret til DSB’s nye design 
  • Optimering af belysning til en bæredygtig løsning 
  • Softwareopdateringer af togsystemer
En typisk arbejdsdag Du starter dagen med et møde med projektteamet, hvor I følger op på igangværende projekter og aftaler de næste skridt.

Herefter har du et møde med en af asset managerne og følger op og bistår med indsamling og opdatering af data. Det kan fx være fremdrift på projekter eller ændringer til risikolog.

Efter en god frokost med dine kolleger sætter du dig til at gennemgå økonomien i et projekt. Du har tidligere på ugen booket et møde med økonomiafdelingen for at sikre du har den information/data til rådighed for at komme med et udkast til et budget.

Du slutter dagen med et møde med en af projektdeltagerne, der ønsker at sparre omkring et igangværende projekt. Her drøfter I bl.a. hvordan I sikrer at der skabes ejerskab og fokus omkring projektet fra den medarbejdergruppe som berøres.

Du kan altså se frem til opgaver som fx

  • Støtte asset managerne på igangværende projekter med udarbejdelse af budgetter, business case og økonomiopfølgning
  • Indsamle og bearbejde data – noget data kan du indhente i systemer og webrapporter mens andet forudsætter, at du indhenter status m.v. fra de rette personer i organisationen
  • Opdatere årshjul og sikre planer for at gennemføre aktiviteterne
  • Generelt følge op på, at projekterne følger tidsplanerne
  • Du vil også komme til at køre dine egne projekter på tværs af togflåden.

Du skal således trives i en vekselvirkning mellem at være en intern konsulent, der løser konkrete opgaver med- og for asset managerne og som projektleder på egne projekter.

Hvem er du? Du har erfaring – praktisk og/eller teoretisk - med projekter og evner at kommunikere tydeligt. Du evner desuden at koordinere opgaver og skabe overblik.

Vi forestiller os at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse som fx cand. Merc eller lign.  
  • Har erfaring med at gennemføre projekter - gerne af teknisk karakter
  • En god økonomisk forståelse – erfaring med projektøkonomi og business cases  
  • Erfaring med udarbejdelse af rapporteringer
  • Teknisk interesse – vi forventer ikke at du er uddannet ingeniør, men du motiveres af at lære mere om teknik
  • Erfaring med IT-værktøjer herunder Office pakken  
  • Kan kommunikere på dansk og engelsk på højt niveau

Som person er du

  • Tillidsskabende og god til at samarbejde  
  • I stand til at skabe følgeskab gennem inspiration og motivation  
  • Engageret og fokuseret på at finde løsninger
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB  
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen  
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym  
  • Pension og sundhedsforsikring  
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 29. juni 2025

Vi opfordrer dig til hurtigst muligt at sende dit CV, besvare et kort spørgeskema og uploade eventuelle eksamenspapirer. Du skal ikke udarbejde en ansøgning i denne proces.

Vi gennemfører 1. samtaler i uge 27 og 28, og 2. samtaler tirsdag d. 8. juni og onsdag d. 9. juni. Det er muligt at afholde disse via Teams.

Spørgsmål? Ring til Tina Storbugt på tlf. 24 68 15 11.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-SG1


Log ind