Det Jyske Musikkonservatorium søger en professor i cello på klassisk afd. Aarhus til besættelse pr. 1. januar 2026.
Om Det Jyske Musikkonservatorium Det Jyske Musikkonservatorium er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Konservatoriet udbyder et bredt spektrum af uddannelser inden for klassisk, rytmisk og elektronisk musik på bachelor-, kandidat- og solistniveau. Dertil kommer en række efter- og videreuddannelser.
Konservatoriet er tillige et kulturhus, der faciliterer et væld af koncerter, kunstnermøder, talks, seminarer og konferencer. Konservatoriet har afdelinger i Aarhus, Aalborg og Holstebro og har ca. 420 studerende, 60 fastansatte undervisere, ca. 100 timelærere og 30 teknisk/administrativt personale.
Stillingen Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) søger en professor i cello, der aktivt kan medvirke til at udvikle cellouddannelsen på konservatoriet. Den kommende professor skal kunne varetage uddannelse af cellister indtil det højeste niveau indenfor hovedfag, instrumentalpædagogik, kammermusik og ensemblespil. Stillingen omfatter mulighed for forskning/kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde.
Professoren skal lede den samlede strygerfaggruppe på konservatoriet og stå i spidsen for faggruppens udvikling og for talentudviklingsarbejde og initiativer på fødekædeområdet nationalt såvel som internationalt.
Kammermusik er et strategisk fokuspunkt for DJM. Celloprofessoren har ansvar for den strygerspecifikke kammermusik herunder arbejdet med særligt talentfulde studerende.
DJM ønsker at styrke samarbejdet på tværs af elektroniske, rytmiske og klassiske uddannelser. Professoren forventes at være åben for samarbejder på tværs af alle afdelinger.
Professoren skal, i samarbejde med konservatoriets øvrige undervisere og ledelsen, generelt bidrage til samarbejdet og udviklingen af konservatoriets uddannelser indenfor den klassiske afdeling.
De klassiske orkesteruddannelser har hjemme på DJM/Aarhus, hvor den daglige undervisning finder sted, men da DJM har uddannelser både i Aarhus, Aalborg og Holstebro forventes det, at professoren deltager i aktiviteter såsom kammermusik, projekter og møder på tværs af alle adresser.
Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med rektor/studieledelsen.
Kvalifikationer DJM lægger vægt på at professoren har følgende kvalifikationer:
- Omfattende solistisk og/eller kammermusikalsk virke på internationalt niveau
- Omfattende undervisningserfaring med uddannelse af cellister indtil det højeste niveau
- Selvstændigt kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsarbejde
- Stærkt netværk i det danske og internationale kammermusikmiljø
- Kendskab til præ-konservatorielle miljøer i Danmark
- Stærke organisatoriske og kommunikative kompetencer inden for faglig ledelse og curriculumudvikling
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en åremålsansættelse på 5 år på overenskomstvilkår med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Hertil kommer pension samt evt. personligt tillæg, som forhandles mellem konservatoriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Der henvises i øvrigt til Cirkulære om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet 4/2-2022.
Ansættelse sker i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse af 22. august 2018 om ansættelse af faste undervisere ved musikkonservatorierne, hvorved der sker en kvalifikationsbedømmelse inden ansættelse finder sted.
Stillingen besættes pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Ansøgning Ansøgningen skal belyse og dokumentere de nævnte kvalifikationer samt indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke personlige og faglige mål ansøgeren har for varetagelsen af stillingen. Ansøgeren skal desuden redegøre for hvordan tilstedeværelsen i Aarhus kan planlægges i løbet af undervisningsåret.
Motiveret ansøgning med relevante bilag sendes via konservatoriets elektroniske ansøgningssystem via ansøgningsskema senest
mandag den 3. november 2025 kl. 12.00.
Udviklingsarbejde og evt. andet materiale, som ansøgeren ønsker medtaget i bedømmelsen, skal vedlægges ansøgningen.
Yderligere oplysninger For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rektor Keld Hosbond på
keho@musikkons.dk eller mobil 5117 6461.
Oplysninger om konservatoriet kan findes på
DJM's hjemmeside og i
DJM's værdi og adfærdsguide Vi betragter forskellighed som en ressource, og opfordrer alle med de fornødnekvalifikationer til at søge stillingen; uanset alder, kønsidentitet, etnicitet og religiøs overbevisning.