Er du motiveret af at skabe produkter, der gør en reel forskel for kunderne – og af at stå i spidsen for arbejdet med at udvikle en moderne, bæredygtig og værdiskabende produktportefølje? Hos BEOF får du muligheden for at sætte retningen, skabe produkter og resultater. Om rollen Som produktansvarlig får du en central rolle i at samle trådene omkring de kundeprodukter, BEOF tilbyder. Du bliver specialist i de ”energivarer, vi har på hylderne” – både dem, vi har i dag, og de produkter, vi sammen skal beslutte at prioritere og udvikle fremover.
Du arbejder tæt sammen med salg, forretningsudvikling, marketing, økonomi og kundeservice for at forstå kundebehov, markedstendenser og de muligheder, der opstår i en energibranche i hastig udvikling og med stor konkurrence.
Du skal sætte retningen og udvikle beslutningsgrundlaget for, hvilke produkter BEOF skal prioritere, og sikre, at de efterfølgende drives effektivt. Når et produkt er modnet, tager du ansvar for drift, performance og videreudvikling – og for, at porteføljen forbliver rentabel og tilpasses ændringer i regulering, kundeadfærd og konkurrence.
Dine opgaver Som produktansvarlig sikrer du, at BEOF’s produkter er relevante, konkurrencedygtige og skaber værdi for både kunder og forretning. Du arbejder i spændingsfeltet mellem kundebehov, markedstendenser og virksomhedens strategi og omsætter indsigt til klare prioriteringer i energiforretningen.
Du bliver den, der skaber overblik over målgruppe, behov og værdiskabelse for hvert produkt – og sætter retningen for, hvordan det skal udvikles. Selvom vores produkter ikke er fysiske, kræver de samme disciplin som klassisk product management: forstå kunderne, forstå markedet og forme en portefølje, der giver reel værdi for el-kunderne.
I praksis kommer du til at:
- være tovholder på udvikling af nye produkter
- videreudvikle og vedligeholde eksisterende løsninger
- styrke værditilbud og services, så kunderne oplever tydelig relevans
- vurdere og forme den overordnede produktsammensætning
- arbejde med produktøkonomi, prissætning og rentabilitet
- analysere marked, regulering og konkurrenter og omsætte indsigter til anbefalinger
- sikre compliance og løbende tilpasning til branchekrav
- bidrage til den strategiske udvikling af BEOF’s energiforretning
- styrke forståelsen af kunderejser og opbygge et mere datadrevet blik på kundeværdi
Din baggrund Dit drive og din forretningsforståelse er vigtigere end den specifikke uddannelsesretning. Vi forestiller os, at du har erfaring med product management, produktporteføljer eller andre roller med kommerciel og analytisk udvikling.
Du har en videregående uddannelse og evnen til hurtigt at forstå kundebehov og markedsdynamikker. Du arbejder analytisk og struktureret, kommunikerer klart og trives i et samarbejde på tværs af fagligheder. Erfaring fra energi- og/eller forsyningsbranchen er en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder Hos Bornholms Energi & Forsyning bliver du en del af et fællesskab, der hver dag arbejder for at skabe god energi til Bornholm – i dag og i fremtiden. Du får en spændende rolle i en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning og mulighed for at præge en helt ny funktion fra begyndelsen.
- En udviklende og varieret stilling i en ambitiøs virksomhed i forandring
- Stor grad af selvstændighed og indflydelse på retning og løsninger
- Et stærkt fagligt miljø og dygtige kolleger på tværs af organisationen
- Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en uformel omgangstone
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Frugt- og frokostordning samt øvrige personalegoder
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Arbejdssted Dit primære arbejdssted er på Skansevej 2, 3700 Rønne. For den rette kandidat er der mulighed for 1–2 faste arbejdsdage om ugen i København efter aftale, men din primære arbejdsplads er i Rønne.
Bornholms Energi & Forsyning har ca. 160 medarbejdere og leverer el, vand og varme samt håndterer spildevand for omkring 32.500 kunder på Bornholm. Vi er en central del af øens infrastruktur og en vigtig aktør i den grønne omstilling.
Koncernen er ejet 100 % af Bornholms Regionskommune.
Du kommer organisatorisk til at referere til Afdelingschefen for Kunder, Kommunikation og Energi.
Sådan søger du Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.
Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side, og sende en ansøgning, der skal bestå af et PDF-dokument med maksimalt 1 sides motiveret ansøgning og dit CV.
Medsend gerne relevante referencer fra tidligere ansættelser.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tania S. Thøgersen.
Vi afholder løbende samtaler og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.