Vil du være med til at gøre en forskel for syge og sårbare børn og unge – og styrke
Danske Hospitalsklovnes samarbejder med erhvervslivet? Hos Danske Hospitalsklovne søger vi en projektleder, der brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem relationer, systemer og partnerskaber med mening.
Vi søger en kollega til erhvervsområdet, som kan være med til at løfte Danske Hospitalsklovnes sponsorprogram og partnerskabsindsats til næste niveau. En person, der trives i en ambitiøs og værdibaseret organisation – og som motiveres af konkrete mål og resultater.
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for både drift og udvikling af vores omfattende netværk af cirka 3.000 erhvervssponsorer. Du får en central rolle i at sikre, at vores sponsorer oplever værdi og nærhed i samarbejdet – og at nye bæredygtige partnerskaber udvikles med blik for både gensidig værdi, økonomisk vækst og en fælles sag.
Vi ønsker at vækste området markant – både i antallet af samarbejder og i de samlede bidrag fra sponsorer. Du kommer derfor til at arbejde med målbare KPI’er for vækst, engagement og konvertering i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af vores forening.
Du vil indgå i afdelingen ”Partnerskaber og engagement” og referere til afdelingschefen. Her arbejder vi tæt sammen om at skabe synlighed, engagement og langsigtede relationer, der understøtter vores arbejde på hospitalerne og bredt i sundhedsvæsenet. Du kan arbejde enten fra kontoret i København eller Aarhus.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder:
Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og CV senest den 14. september 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag den 23. september og 2. samtaler fredag den 26. september. Som en del af forløbet forekommer en test, som sigter på at give kandidaten og Danske Hospitalsklovne det bedst mulige beslutningsgrundlag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Rørbæk, Chef for partnerskaber og engagement, på tlf. 9215 0843 / anna@danskehospitalsklovne.dk
Hos Danske Hospitalsklovne ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, religion mv.
I Danske Hospitalsklovne møder og styrker vi mennesker i sygdom ved at invitere dem ind i en verden af fantasi og fortryllelse. Vi er en landsdækkende forening med 68 professionelt uddannede hospitalsklovne, 14 klovnelærlinge og 41 sekretariatsmedarbejdere. Vi samarbejder med alle børneafdelinger i Danmark og er desuden til stede i børne- og ungepsykiatrien samt på specialinstitutioner. Læs mere her: www.danskehospitalsklovne.dk