Proaktiv medarbejder til Garnisionstøttesektionen ved Forsvarsakademiet, Svanemøllen

fuldtid
Proaktiv medarbejder til Garnisionstøttesektionen ved Forsvarsakademiet, Svanemøllen
  • Svanemøllens Kaserne
  • Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
Er du udadvendt, initiativrig og kan ”tale med alle” - på tværs af organisation og grader?

Så er du den medarbejder, vi søger til at være et af de dynamiske kontaktpunkter i Garnisonsstøttesektionen (GSS).

Om os
Forsvarsakademiet (FAK) er hele Forsvarets uddannelsesinstitution og varetager alle uddannelser i Forsvaret fra sergent- og akademiuddannelse til Master i militære studier. FAK har omkring 1000 medarbejdere, herunder forskere, undervisere, studerende og stabsmedarbejdere fordelt på Svanemøllens Kaserne, Frederiksberg Slot, Antvorskov Kaserne, Varde Kaserne, Flyvestation Karup og Flådestation Frederikshavn.

GSS løser en bred vifte af opgaver inden for materielforvaltning, koordination med lokal etablissement samt repro opgaver. Vi er organiseret i 2 teams, et materielteam og et etablissements koordination/repro team, med hver sin teamleder. I det daglige støtter de to teams hinanden, hvorved den ønskede service styrkes. Sektionen er en driftssektion til understøttelse af primært stab og skoler ved Svanemøllens Kaserne.

Vi har fokus på trivsel, god service og en fortsat stabil drift af de mange opgaver.

Om stillingen
Du bliver en del af Garnisonsstøttesektionen, der består af 7 civile og militære medarbejdere. Sektionen er en del af driftsafdelingen, der på tværs af Forsvarsakademiets organisation yder service til både skoler, institutter og stab - i et bredt spektrum af opgaver.

Du vil komme til at arbejde med mange forskellige typer ”kunder”, såvel interne som eksterne.

Dine primære opgaver kan opdeles i 3 områder:

  • Etablissement: Rundering af klasselokaler, mødelokaler samt auditorier. Indmelding af fejl og mangler til lokal ETK (Etablissement- og Terrænkommando) ifm. runderinger. Lettere støtte til vedligeholdelse af AV-udstyr i klasselokaler, møderum m.m. Støtte til vedligeholdelse af oversigter på alle klasselokaler, møderum, kontorer m.m. Vedligeholdelse af indendørs skiltning ved kontorer, møderum m.m.
  • Repro: Lettere printopgaver til konferencer, møder etc. i form af bordkort, navneskilte, menukort. På daglig basis vil der være en del print samt efterbehandling af undervisningsmaterialer i mindre skala, idet alle større opgaver sendes ud i byen. På Forsvarsakademiet fremstilles der endvidere print i storeformat, hvilket du ligeledes skal forvente at kunne tage del i over tid.
  • Materiel: Diverse kørselsopgaver, hjælp ved mønstringer, vedligeholdelse af lager/depot samt opsætning af udstyr ved eksamener.
Vores myndighedsområde spænder vidt med enheder både på Sjælland og Jylland, der vil betyde, at du kan få rejseaktivitet i mindre skala til skolerne - uden for Svanemøllens Kaserne.

Den daglige gang og opgaveløsning vil foregå på Svanemøllens Kaserne, men vi hjælper også på Frederiksberg slot, hvor Hærens Officersskole er placeret, hvis de har brug for det.

Jobbet er alsidigt, opgaverne er dynamiske, og det hænder at der med kort varsel er behov for at løse pludseligt opståede opgaver.

Der er også mulighed for både faglig og personlig udvikling – fx via efteruddannelse, kurser og sidemandsoplæring.

Om dig
Du er en medarbejder med et proaktivt væsen og udadvendt sind, herunder søger du som udgangspunkt altid at finde løsninger på diverse udfordringer. Du trives godt i et team, der arbejder på at dække ind for hinanden, herunder har du gode samarbejdsevner, og er naturligt fleksibel i forhold til den dynamik og de ændringer der ofte er i opgaveporteføljen for dette område.

Du skal kunne omgås alle personelgrupper og befinde dig godt i et overvejende serviceydende arbejdsmiljø, hvor du ofte er Forsvarsakademiets "ansigt" udadtil i forhold til ”kunderne”, som vi gerne vil give en god service.

Hvis du har erfaring inden for repro, etablissement eller materielforvaltning, kan det være en fordel, men det er ikke et krav, da vi primært søger den rette person.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både militær og civil.

Ansættelsesvilkår for civile:
Afhængig af din baggrund vil du blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Svanemøllens Kaserne, København.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte den daglige leder af Garnisonsstøttesektionen, Søren Hans Rasmussen på telefon 6151 7903.

Civile stilling: Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Personelkommandoen på telefon 3266 5811.

Militære stilling: Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Personelkommandoen på mail: FPS-MEZ@mil.dk

Ansøgningsfrist er 26. maj 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link og vedhæfte din ansøgning og dit CV og uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet (FAK)
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på www.fak.dk

Log ind