Presse- og kommunikationschef til Ældreministeriet

fuldtid
Presse- og kommunikationschef til Ældreministeriet
  • Ældreministeriet
  • Holbergsgade 6, 1057 København
Presse- og kommunikationschef til Ældreministeriet Vil du stå i spidsen for at skabe synlighed om en af de største velfærdsreformer i nyere tid? Kan du tage ansvar for et team, gå forrest og skabe resultater? Så er du måske vores nye presse- og kommunikationchef!

Om stillingen
Ældreministeriet søger en presse- og kommunikationschef, som kan være med til at sætte et af de største kommunale velfærdsområder på dagsordenen.

Som presse- og kommunikationschef er du ansvarlig for den proaktive og reaktive presseindsats på Ældreministeriets område. Du vil være med til at forme kommunikationsindsatsen omkring ældrereformen i tæt samarbejde med kontorerne i departementet og de øvrige aktører, herunder KL og kommunerne.

Du bliver en del af et selvstændigt presse- og kommunikationsteam på fire medarbejdere, som udvikler og driver Ældreministeriets sociale medier, hjemmeside og intranet, driver pressearbejdet og skriver taler.

Teamet skal sikre en hurtig og imødekommende betjening. Dagene er ofte travle og en del interviews og taler kommer med kort varsel, hvilket stiller høje krav til ministerbetjeningen.

Du skal være indstillet på at arbejde i et ofte højt tempo, hvor dagene kan være uforudsigelige, og det forventes, at du i rollen som personaleleder går forrest og bidrager aktivt til opgaveløsningen i teamet.

Om dig
Du har relevant uddannelse og erfaring med pressehåndtering, politisk kommunikation eller nyhedsjournalistik. For eksempel fra et ministerium, en anden politisk styret organisation eller en nyhedsredaktion.
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med at skabe synlige resultater og gå proaktivt ind i de muligheder, der viser sig.
  • Er struktureret og kan planlægge og skabe overblik i en travl hverdag.
  • Er god til at sparre, give feedback og vejlede medarbejderne i teamet.
  • Kan arbejde med fagligt komplekst stof og samarbejde med kolleger med forskellige fagligheder.
  • Forstår, hvordan nyhedsmedier arbejder og kan spotte både den gode og den kritiske historie.
  • Har politisk tæft og kan bevare overblikket i pressede situationer.
Om Ældreministeriet
Ældreministeriet er oprettet i 2024. Vi arbejder for at styrke ældreområdet i Danmark, herunder med fokus på udvikling, lovgivning og implementering på ældreområdet. Et område med stor bevågenhed og stor betydning for mange borgeres liv.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med engagerende kollegaer, hvor du vil arbejde tæt sammen med minister og særlig rådgiver, departementschef, de faglige centre og de øvrige stabsfunktioner.

Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive ansat på chefkonsulentvilkår efter gældende overenskomst. Opstart i uge 33, 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Arbejdsstedet er Ældreministeriets departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte HR-chef Annemarie Krogh-Jensen på tlf. 29113184 eller ankj@aeldremin.dk.

Søg
Send ansøgning, CV og karakterbevis elektronisk via stillingsopslaget på www.aeldremin.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 13. juni 2025. Der vil være to samtalerunder, der gennemføres i uge 25 og 26. Der kan indgå test i ansættelsesforløbet.

Ældreministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Log ind