PPR Hjørring søger psykolog til fast stilling

fuldtid
PPR Hjørring søger psykolog til fast stilling
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
PPR Hjørring søger psykolog til fast stilling 37 timer ugentlig i en afdeling med mangfoldige opgaver. 

Har du lyst til at arbejde i en meningsfuld opgave, der har fokus på: Lige muligheder på trods af forskellige vilkår – for alle børn.  Hvor
vi løser og udvikler opgaverne sammen i et engageret arbejdsfællesskab med fokus på kvalitet og læring?

I PPR er vi drevet af at fremme sunde mangfoldige børnefællesskaber i dagtilbud og skoler samt børn og unges livsmestring. Det lykkes kun i et stærkt voksenfællesskab mellem PPR, skoler, dagtilbud, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er fælles ansvar og vores kerneopgave ’Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier’ centralt i vores opgaveløsning. Vi er i en spændende tid med nye opgaver, der skal medvirke til at flere børn og unge trives og udvikles i de almene fællesskaber og at de børn og unge der mistrives, modtager en hjælp der hjælper.

Et udpluk af vores opgaver rummer:
  • Facilitering af læringsrum for pædagoger og lærere samt praksisdeltagende i dagtilbud og skoler med henblik på at styrke børnefællesskaberne og læringskonteksten.
  • Vejledningsforløb med fokus på konteksten for de professionelle og forældre, hvor børn og unge har brug for en individuel indsats.
  • Undersøgelse af børn og unges behov for specialpædagogisk bistand i dagtilbud og skole.
  • Lettere behandling for børn og unge i psykisk mistrivsel
  • Talesproglige indsatser
  • Fraværsindsatser for børn med bekymrende skolefravær
  • Familieguidning for børn og unge med psykiatrisk diagnose

Om jobbet:
Du bliver en del af et tværfagligt team i den nordvestlige ende af Hjørring og kommunen og fast samarbejdspartner med omkringliggende skoler og dagtilbud. Opgaverne vil være på småbørnsområdet og skoleområdet og have særligt fokus på at skabe læring og forandringer i barnets læringsmiljøer i skoler og dagtilbud ud fra vejledning til de professionelle samt vurderinger af behov for eventuel støtte. Opgaverne løses med inddragelse af barnets perspektiv og i et tæt samarbejde med forældre. Samtidigt i et tværprofessionelt samarbejde med medarbejdere og ledelse i dagtilbud og skole, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl. båret af gensidig respekt og fælles ansvar.

Vi tilbyder:
  • et afvekslende job i en unik tværgående funktion med fokus på tværfagligheden og stor indflydelse på egen arbejdsdag.
  • en arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og et fællesskab præget hjælpsomhed og en positiv tilgang. Vi arbejder kontinuerligt på at fastholde og styrke den psykologiske tryghed i afdelingen samt en sund arbejdskultur.
  • mulighed for faglig udvikling og supervision på vej mod autorisation.

Vi leder efter dig der er:
  • Relationsorienteret - Du formår at møde børn, forældre og samarbejdspartnere med nysgerrighed og en problemløsende tilgang. Du anser inddragelse af barnets /den unges og forældrenes perspektiv, som en forudsætning for et arbejde af høj faglig kvalitet.
  • Uddannet psykolog - og gerne med viden og erfaring indenfor PPR og/eller behandling/samtaler. Du kan formidle psykologfaglig viden til andre faggrupper på praksisniveau, så det kan omsættes i konkrete forandringer.
  • Står godt på fødderne - Du formår at skabe og fastholde overblik samt selvstændig arbejdstilrettelæggelse i en hverdag med fart på. Men ved også, hvor du har brug for hjælp og søger den.
  • Tværprofessionel - En åben og lærende tilgang der værdsætter og insisterer på det tværgående samarbejde både med forskellige fagligheder i PPR og med samarbejdspartnere. 
  • Medskaber af PPR og det samlede Børne- og Arbejdsmarkedsområde - Du vil bidrage ind i en medarbejdergruppe hvor vi fokuserer på fortsat at styrke og udvikle teamsamarbejdet og værdsætter at grine sammen.

Om os:
PPR og SSP er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne- og arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring Kommune. Medarbejderne er decentralt placeret med kontor på Hjørring kommunens skoler og Amtmandstoften Én gang ugentligt mødes de enkelte teams og jævnligt mødes alle til fælles møder for den samlede afdeling.
Afdelingen rummer på nuværende tidspunkt:
  • Afdelingsleder og teamleder
  • Psykologer
  • Tale/hørekonsulenter
  • Fysioterapeut og ergoterapeut
  • SSP medarbejdere
  • Fraværsteamet Godt du kom
  • Psykiatriteam for børn og unge

Praktisk information:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed, idet arbejdet foregår i skoler og daginstitutioner.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 22/8-25 fra kl. 8.30.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder for PPR og SSP Gitte Clausen på tlf. 4193 6045
  • Psykolog og TR Sara Broundal på tlf. 41936336

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer og børneattest

Ansøgningsfrist den 14/8-25.

Link:
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind