PPR Aalborg - Administrativ medarbejder til fast stilling på 37 timer

fuldtid
PPR Aalborg - Administrativ medarbejder til fast stilling på 37 timer
  • www.aalborg.dk
  • 9400 Nørresundby

PPR Aalborg søger en administrativ medarbejder til en fast stilling pr. 1. juni 2025.

PPR 0-18 år Aalborg som organisation

PPR Aalborg er fysisk placeret i Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby samt på afdelinger Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby og i Tranumparken 16, 9220 Aalborg Øst.

PPR Aalborg er en del af Børn og Unge. Vi yder pædagogisk, psykologisk rådgivning til daginstitutioner og skoler med henblik på, at styrke deres arbejde med at udvikle inkluderende børnefællesskaber. PPR’s indsats har altid et pædagogisk sigte, og tager derfor afsæt i en pædagogisk kontekst med inddragelse af børns, forældres og professionelles perspektiver som en grundlæggende tilgang til at forstå børn i forskellige former for vanskeligheder. Målet med PPR’s indsats er, at alle børn i Aalborg Kommune gives gode muligheder for læring, udvikling og trivsel.

Information om PPR kan læses her: PPR (aalborg.dk)

Vores nye medarbejder skal have: 

  • forventninger om et positivt samarbejdsklima præget af menneskelig/faglig respekt
  • ønsket om at være med hvor omstillingsparathed er en selvfølge
  • mod på at tage ansvar og bruge sine kompetencer

Faglige kompetencer:

  • er uddannet inden for kontor
  • har erfaring fra den kommunale forvaltning 
  • du har erfaring i forhold til de forskellige it-systemer der bruges i kommunen
  • du må gerne have en kommunomuddannelse eller være interesseret i at påbegynde uddannelsen 

Personlige kompetencer:

  • du tilgår opgaver, kolleger og samarbejdspartnere med energi, er imødekommende og serviceminded og er god til borgerkontakt
  • du er fleksibel, udviser initiativ, har mod på og lyst til at lære nyt
  • er uhøjtidelig og har humoristisk sans
  • er god til at holde overblik/have mange bolde i luften
  • er god til at prioritere dine arbejdsopgaver

Opgaverne i PPR kan være:

  • Teamsekretær for Tværfaglig afsnit, elevadministration m.m.
  • Personaleadministration – sygdom, ferie, barsel m.m.
  • PPRs møderul – indkaldelser og booking af lokaler 
  • Administrativ bistand ift. Psykiatrifaglig sparringsforum og Hjerneskaderådet.
  • Opgaver på Specialområdet – bl.a. visitation og kørsel til elever.

Vi tilbyder:

  • et administrativt team der hjælper hinanden og deles om opgaverne
  • en stor samarbejdsflade i og uden for organisationen
  • en travl og spændende arbejdsplads
  • et udfordrende og selvstændigt job
  • dygtige og støttende kolleger 

 

Der er flexordning på arbejdspladsen og din arbejdsplads vil være på adressen Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby


Aflønning: efter gældende overenskomst.

 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til PPR Chef Johanne Felbo tlf. 9352 0231 eller administrativ fagkoordinator Anne-Mette Leismann tlf. 9352 0207.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger: 

Ansøgningen skal vedlægges kopi af komplet eksamensbevis og eventuelt udtalelser.

Desuden skal der i ansøgningen oplyses personlig e-mail og telefonnummer.

 

Ansøgningsfrist: 13. april 2025

Ansættelsessamtale: 24. april 2025

 

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest samt straffeattest. Læs mere på www.aalborg.dk (under ”Børn og skole” dernæst ”Folkeskole” og endelig ”Straffeattest ved ansættelse”).

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. 

Log ind