Podcastjournalist søges til JFM

fuldtid
Podcastjournalist søges til JFM
  • JFM
  • Randers

Vi søger en podcastjournalist, der vil være med til at forme fremtidens Randers Amtsavis

Kan du lide lyden af en god historie? Har du erfaring med podcast – og mod på at være den, der skaber en ny redaktionel tradition hos Randers Amtsavis?

Så har vi brug for dig.


Din opgave

Vi leder efter en journalist, der kan løfte og udvikle vores nye hverdags-podcast Godmorgen Randers. Det er vores bud på en moderne, lokal nyhedspodcast, som skal ligge klar kl. 05 hver hverdag – og give randrusianerne overblik og indsigt, allerede inden de rammer kantinen eller skurvognen.


Din opgave bliver at:

  • Lave én hovedhistorie med et selvstændigt interview
  • Supplere med 4-5 kortere nyheder fra dagens dækning
  • Sikre et dagligt produkt med høj kvalitet, godt flow og relevant indhold

Du bliver den primære drivkraft på podcasten – men du arbejder tæt sammen med kolleger, der leverer indhold og sparring. Vi håber, at du også har lyst til at inspirere og lære fra dig, så podcast bliver en naturlig del af redaktionens arbejde fremover.


Om jobbet

  • Fuldtid
  • Tidsbegrænset projektstilling på 12 måneder
  • Opstart: 1. oktober 2025
  • Mødetid: Mandag-fredag kl. 11 og frem
  • Arbejdssted: Randers, på redaktionen med 18 redaktionelle og 4 salgsmedarbejdere – og højt humør


Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med podcast og mod på at videreudvikle dine kompetencer
  • Har teknisk snilde – og lyst til at nørde med lyd og redigering
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og hurtigt
  • Har blik for ekstra formater og idéer, der kan udvide podcastuniverset

Du skal ikke være alene på en ø – men du skal kunne tage ansvar og sikre, at lytterne hver morgen får en velproduceret og relevant nyhedspodcast i ørerne.


Vi tilbyder:

  • En redaktion i udvikling og bevægelse – hvor idéer bliver til handling
  • Stor frihed og masser af indflydelse
  • En mulighed for at sætte dit præg på en helt ny satsning
  • Løn efter overenskomst og en hverdag i et mediehus med ambitioner


Lyder det som noget for dig?

Så ring og lad os tage en snak – vi vil hellere høre fra dig for tidligt end for sent.

Bo Hovgaard Hansen, redaktionschef – 25 45 66 65
Tobias Nørgaard Dupont, tillidsrepræsentant – 28 91 09 02
Axel Præstmark, chefredaktør – 40 60 75 11

 

Log ind