Sandslottet er en lille, hyggelig institution med 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ligger tæt på Amager Strand, Lergravsparken, Kløvermarken og biblioteket på Holmsbladsgade. Vi søger en pædagogmedhjælper til at være personlig assistent (PA) 20 timer om ugen i tidsrummet kl. 09-13.00 for vores dygtige pædagog i børnehaven. Derfor bliver du fast tilknyttet børnehaven. At være PA består i, at du og pædagogen sammen løser de opgaver pædagogstillingen indebærer – herunder og i særdeleshed fysiske opgaver eksempelvis hjælpe med oprydning, hjælpe børn med deres overtøj, gå med på tur, hjælpe børn på toilettet/bleskift m.m. Desuden skal du træde til, hvor det skønnes, der er behov. Du behøver ikke have erfaring med at arbejde i daginstitution – det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i det daglige sammenspil.
Stuen, du bliver tilknyttet, består af 22 børnehavebørn og – med dig ombord – fire voksne: To pædagoger, en medhjælper og dig som PA.
Da du kommer til at arbejde i et børnemiljø er det vigtigt, at du ser stillingen som mere end blot PA til en kollega. Børnene vil opfatte dig som ny voksen på stuen og se dig som endnu en omsorgsgiver og rollemodel. Derfor er det vigtigt, at du ser dig selv som en rollemodel for børnene, og at du har fokus på dit relationsarbejde med børn, forældre og kolleger. Altså en spændende stilling, hvor vi søger en PA, der
- har en positiv tilgang til børn, forældre og kolleger
- kan lide at lege, og vil lære børnene at lege
- er god til at vise børnene, du er til rådighed i din mimik og med dit kropssprog
- er god til at reagere professionelt over for børn, forældre og kolleger – siger tingene på de rette tidspunkter
- vælger at være positiv, udvise glæde og nærvær
- har anerkendende kommunikative kompetencer, herunder dansk både på skrift og i tale
- er fortrolig med IT på brugerniveau
- er villig til at arbejde med egen udvikling
Vi kan tilbyde - kolleger, der er nysgerrige – vi undersøger sammen med børnene, vi spørger ind til børnenes og hinandens praksis og intentioner
- professionelle, inkluderende kolleger
- engagerede kolleger
- velfungerende og engagerede forældre
- at blive en del af en klynge med seks andre institutioner, der vil pædagogik og udvikling
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er på 20 timer om ugen. Vi ønsker, du kan starte snarest muligt. Stillingen kan evt. suppleres med fast stilling i køkkenet 12 timer ugentligt. Denne stilling vil være på anden overenskomst. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere? Er du nysgerrig og vil vide mere om os, kan du
her læse meget mere, om hvem vi er, og hvordan vi arbejder. Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Ruben Lykkegaard Ben-Yedidia på 82 56 76 60.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest onsdag den 8. oktober 2025 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41.